2009-04-17
Lørdag eftermiddag tager AB imod Kolding FC på Gladsaxe Stadion og der vil være masser af aktiviteter inden kampen.
ABs nye børneklub Krudtuglerne har planlagt et spændende program for børnene, både udendørs og indendørs ved Krudtuglehulen på Den Gamle Tribune.
Har du lyst til at deltage og blive medlem af Krudtuglerne, skal du bare møde op!
Programmet for Krudtuglerne, der foregår inden kampen, ser således ud:
Kl. 13.30: Boldlege og spil på græsbanen bag Gammel Tribune.
Kl. 14.20: Mød nogle af AB spillerne ved Krudtuglehulen.
Kl. 14.40: Uglen – ABs maskot - kommer og hilser på ved Krudtuglehulen, og følger Krudtuglerne ud på tribunen.
Kl. 15.00: Kampstart
Der vil i Rene Henriksen Loungen som altid være mulighed for at købe noget mad inden kampen. Prisen for voksne er 100 kr. for både mad og billet. Har man sæsonkort er prisen kun 50 kr. for maden. Børn under 6 år har gratis entré, og fra 6 til 15 år koster mad og billet 75 kr.Arrangementet starter kl. 13.30.
Inden kampen vil der være et kort oplæg om den nye børneklub, Krudtuglerne.
Man vil kunne få et bedre indblik i, hvad der er grundprincipperne i klubben. Oplægget holdes af praktikant Søren Hvid, der pt. er i praktik i AB og til daglig arbejder med udviklingen af børneklubben.
Der vil ligeledes fortsat være mulighed for at deltage i måltips konkurrencen, hvor man skal gætte resultatet af AB – Kolding FC.
Alle er mere end velkomne og mad, samt billet købes ved indgangen til Rene Henriksen Loungen på 2. sal på Den Ny Tribune.
Husk det er lørdag det hele foregår!