2010-08-02
AB har hentet Benjamin Lee retur efter at den unge kantspiller forlod Gladsaxe klubben i 2008 efter 10 kampe og en enkelt scoring. 21-årige Lee kom i 2003 til AB fra Husum og var fra 2008-10 i B93, Vanløse og Frem.
- Vi er glade for, at have fået en aftale i stand med Benjamin, udtaler ABs sportschef John Møller. Han har imponeret os både i træning og i kamp de seneste uger. Og vi er da heller ikke i tvivl om, at det er en modnet Benjamin, som vender tilbage til AB. Vi ved hvad han står for, og med sine fine offensive kvaliteter kommer Benjamin til at passe rigtig godt ind i den måde, som vi gerne vil spille på.
Benjamin Lee har trænet med i AB i små 3 uger og har samtidig spillet med i alle træningskampene, hvor det blandt andet blev til tre scoringer i reserveholdskampen mod FC Nordsjælland.
Mikkel Christoffersen træner stadig med og også backen Andreas Sørensen er med på træningsbanen, hvor han holder formen ved lige.