Akademisk Boldklub - Vejle Boldklub Kolding
Betsafe Liga
28/05-2012 kl. 16:00
Facebook rss feed

Knebent nederlag mod Elite 3000

2011-07-30

Lørdag eftermiddag spillede Akademisk Boldklub sin sidste kamp i Brønshøjs sommerturnering mod Elite 3000 Helsingør.

Efter 1-1 ved pausen kunne Elite 3000 Helsingør vinde opgøret 2-1.

Elite 3000 Helsingør kom foran 1-0, da et frispark blev rettet af i AB muren og lidt tilfældigt endte hos en fri Helsingør spiller, der havde let ved at passere Nicolaj Bjerregaard i AB målet.

AB var startet bedst, men efter 1-0 målet var det en lidt rodet periode efterfølgende. AB sad dog fuldstændig på spillet i de sidste 25 minutter af halvlegen, og det var fuldt fortjent, at Casper Henningsen (billedet) kunne udligne efter en omstilling, hvor han selv driblede forbi et par modstandere og sendte bolden i mål.

AB havde meget spil og chancer, men ingen 100 % chancer.

De sidste 45 minutter blev en meget rodet affære, hvor niveauet faldt mærkbart bl.a. på grund af mange udskiftninger, hvor AB skiftede 8 spillere ud.

Sejrsmålet kom efter et hjørnespark, hvor ABs forsvar ikke var helt på plads og ABs største chance for en udligning kom, da indskiftede Casper Offenberg var fri, rundede målmanden, men sparkede i sidenettet.

En meget lige kamp, som kunne have gået til begge sider.

ABs startopstilling: Nicolaj Bjerregaard, Mads Brandis, Rasmus Thelander, Casper Andersen, Emil Farver, Klaus Lykke, Lukas Lerager, Azad Corlu, Casper Henningsen, Benjamin Lee og Marc Dal Hende

Mål: 10. min. 0-1, 43. min. 1-1 Casper Henningsen, 48. min. 1-2


Endnu ingen kommentarer til "Knebent nederlag mod Elite 3000"
Skriv en kommentar

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

  • Monopolet
  • Carlsberg
  • EasyFlow A/S
  • Eventcom
  • Betsafe Liga