Akademisk Boldklub - Vejle Boldklub Kolding
Betsafe Liga
28/05-2012 kl. 16:00
Facebook rss feed

Klar sejr over Vanløse

2009-02-24

AB vandt tirsdagens træningskamp sikkert over Vanløse med 5-1 efter 3-0 ved pausen.

Der var aldrig tvivl om resultatet, da AB var mindst en klasse over Vanløse og ABs trænerteam Flemming Christensen og Michael Schäfer gav da også masser af spilletid til alle i truppen.

Blandt de 5 flotte AB scoringer, var der 3 elegante langskudsmål.

Peter Benjaminsen skruede et langskud i mål, Casper Henningsen sendte et dykkende skud ind til 3-0, mens Morten Juul Hansen, der spillede alle 90 minutter glimrende i midterforsvaret, fra 35 meter kanonerede bolden op i det ene målhjørne til slutresultatet 5-1.

Ind imellem disse 3 scoringer, scorede Mathias Tauber (billedet) efter at Peter Benjaminsen havde fundet ham med en aflevering fra baglinien efter godt AB kombinationsspil og Klaus Lykke sendte David Boysen afsted, som sikkert afdriblede Vanløses målmand og sparkede kuglen i det tomme mål.

ABs næste træningskamp er på lørdag mod Stenløse, og optakten til den kamp for ABs spillere er masser af løb og løb, hvis det står til Flemming Christensen og Michael Schäfer - og det gør det jo nok!

AB 1. halvleg: Henrik Strøbæk, Kenneth Bjergsted, Morten Juul Hansen, Casper Andersen, Oliver Lund, Casper Henningsen, Mathias Tauber, Thomas Asmussen, Peter Benjaminsen, Poul Hübertz og Simon Bræmer.

AB 2. halvleg: Henrik Strøbæk, Rasmus Nielsen, Morten Juul Hansen, Thomas Jari Jørgensen, Andreas Sørensen, Martin Heinze, Klaus Lykke, Thomas Asmussen, Nicolai Jørgensen, David Boysen og Christian Høgni Jacobsen.

Mål: 16. min. 1-0 Peter Benjaminsen, 23. min. 2-0 Mathias Tauber, 27. min. 3-0 Casper Henningsen, 52. min. 3-1, 58. min. 4-1 David Boysen, 62. min. 5-1 Morten Juul Hansen


Endnu ingen kommentarer til "Klar sejr over Vanløse"
Skriv en kommentar

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

  • Monopolet
  • Carlsberg
  • EasyFlow A/S
  • Eventcom
  • Betsafe Liga