Kenneth Bjergsted i bedring
2009-12-01
24-årige Kenneth Bjergsted, der fredag den 20. november var ude for en scooterulykke på Gran Canaria, er nu i så meget bedring, at lægerne i Spanien snart vil vække ham. For at give kroppen og organerne mest muligt ro, har han ligget i et kunstigt koma, som lægerne altså nu vil vække ham helt ud af.
Et par gange har Bjergsted været vågen og ved bevidsthed, efter han ellers var blevet lagt i kunstigt koma.
Bjergsted har været i så meget bedring, at lægerne håber han vil slippe fra uheldet, uden nogle varige mén.