2009-09-02
AB har for resten af året lejet den 20-årige angriber Andreas Granskov Hansen hos FC Nordsjælland.
Granskov har tidligere spillet i AB som ungdomsspiller, men blev som U/19 spiller i 2006 solgt til Werder Bremen, hvorefter han her i sommerpausen har lavet en 3-årig aftale med FC Nordsjælland.
Andreas Granskov Hansen står noteret for 20 U landskampe for Danmark.
ABs adm. direktør Ronny Saul er glad for tilgangen, der kom i sidste øjeblik.
- Vi stod pludselig i en akut situation, hvor vi manglede en angriber. Vi er glade for, at det er lykkedes os, at få lavet en aftale med Andreas, som vi ser som en meget spændende og talentfuld angriber.
Andreas Granskov Hansen glæder sig også.
- Jeg håber på, at få masser af spilletid og glæder mig helt vildt til at komme tilbage til min gamle klub, hvor jeg havde så mange gode timer som ungdomsspiller. Det bliver spændende og jeg håber, jeg kan bidrage med, at få indfriet ABs mål.
Andreas starter i AB allerede i dag hvor der er træning med hans nye holdkammerater.
Velkommen tilbage i AB, Andreas.