2008-06-17
26-årige Geert Baunsgaard stopper med udgangen af juni i AB.
Den fysisk stærke angriber kom til AB i sommeren 2006 fra Ølstykke. Inden da havde han bl.a. spillet i Herfølge Boldklub. Hans tid i AB har desværre været plaget af forskellige skader, som har holdt ham ude af spillet i forskellige perioder.
AB´s direktør Ronny Saul roser Baunsgaard for sin arbejdsindsats i klubben. - Tak for indsatsen til Geert. Han har leveret et stykke professionelt arbejde og arbejdet knaldhårdt for sagen i sine mange og tit unfair nærkampe med diverse forsvarsspillere. Og Geert har helt sikkert haft sin andel i at vi i år nåede delmålsætningen i Vision 2010, og vi ønsker ham selvfølgelig held og lykke i sin fremtidige karriere på banen og med sin uddannelse, forklarer AB´s administrerende direktør Ronny Saul om den høje angriber.
I 46 førsteholdskampe nåede Baunsgaard at score 9 mål. Det seneste faldt i 1-1-kampen mod Køge BK på Gladsaxe Stadion, hvor Baunsgaard bragte akademikerne foran 1-0 efter 4 minutter.