Akademisk Boldklub - Vejle Boldklub Kolding
Betsafe Liga
28/05-2012 kl. 16:00
Facebook rss feed

Fra marken til Parken

2008-10-23

Som optakt til 1. divisionsopgøret mellem AB og Viborg lørdag den 25. oktober 2008 spilles finalerne i Gladsaxe Pokalmesterskab for SFO. Der spilles både en finale for drengehold og en finale for pigehold, og finalerne afvikles på samme tid med kampstart kl. 17.00.
 
Gennem de sidste 2 måneder har hold fra SFO’erne spillet mange kampe og finalisterne er netop fundet. I pigerækken er det SFO Enghavegård, som skal møde SFO Bagsværd, og hos drengene er det SFO Egegård, der skal møde SFO Marielyst. Hele 587 mål er scoret i de 60 kampe, der er spillet, så der er blevet jublet rundt omkring på skolerne, hvor de indledende kampe er spillet. Det har i sig selv været store oplevelser, som holdene har givet hinanden, når de på kryds og tværs af kommunen har mødt hinanden til kamp. Det er særdeles attraktivt for alle deltagerne at kvalificere sig til finalen, fordi de allerede fra første kamp ved, at finalen skal spilles på Gladsaxe Stadion. I år bliver det som forkamp til den meget spændende 1. divisionskamp den 25.10.2008 mod Viborg. Hvem vil ikke gerne spille forkamp på Gladsaxe Stadion, byens ”rigtige” fodboldarena? Det er det rigtige stadion, som finale-børnene sagde sidste år, og det er kæmpestort, når man løber ind på stadion og bare er 9 år.

Desværre kan jo kun 2 hold spille en finale, og nogle hold er selvfølgelig skuffede over at det ikke blev dem, der nu skal spille finale. For de fire finalehold venter der en fantastisk ramme om selve kampen og en stor oplevelse. Kampene starter kl. 17.00 og forinden er der præsentation af de 4 mandskaber og de 2 dommere. I pausen i 1. divisionskampen vil borgmester Karin Søjberg Holst overrække guldpokalen til de 2 vindende hold og sølvpokalen til nr. 2 i de 2 rækker i turneringen.

Turneringen i sig selv har været en rigtig god sportslig og social oplevelse med stor intensitet og en masse bevægelse for de mange SFO-børn. Traditionen tro finder mange forældre også vej til Gladsaxe Stadion denne dag, og opbakningen på lægterne til pokalbraget plejer at være fantastisk stor.

Nu går turen fra ”marken til parken” – så vel mødt til pokalfodbold på Gladsaxe Stadion !

Alle forældre og andre tilskuere har adgang til kampene via indgangene på Gammel Tribune.  


Endnu ingen kommentarer til "Fra marken til Parken"
Skriv en kommentar

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

  • Monopolet
  • Carlsberg
  • EasyFlow A/S
  • Eventcom
  • Betsafe Liga