Akademisk Boldklub - Vejle Boldklub Kolding
Betsafe Liga
28/05-2012 kl. 16:00
Facebook rss feed

Fortjent sejr over FC Fyn

2010-03-21

AB vandt dagens kamp i Odense over FC Fyn med 4-2 efter 2-0 ved pausen.

Sejren var fuldt fortjent, men blev dog unødig spændende efter en pauseføring på 2-0 hvor AB havde haft fuld styr på begivenherne.

Kort ind i 2. halvleg fik FC Fyn nemlig udlignet på 3 minutter. Først et drømmehug fra små 30 meter af Mads Overgaard og derefter Hassan Bashir efter lidt tøvende AB forsvarspil.

Men ABerne fortsatte og producerede så mange chancer, at det var mere end fortjent, at ABs debuterende finske back, Mikko Hauhia, dukkede op ved bagerste stolpe og bankede Casper Henningsens gode indlæg i mål til 3-2. Derefter var det kun en formsag, at en velspillende Nicolai Jørgensen kunne føle bolden i mål med kattepoten fra 23 meter i overtiden, efter at Peter Benjaminsen havde brudt et FC Fyn angreb.

ABs anden debutant, Kim Christensen, var med i meget angrebsmæssigt og var en konstant trussel på et godt spillende AB hold, der trods svære betingelser på en efter årstiden glimrende bane, hele tiden forsøgte at spille fodbold og der blev dermed produceret masser af chancer.

AB kom foran allerede efter 7 minutter, da Nicolai Jørgensen lagde et frispark hårdt ind i feltet, hvor Casper Andersen fik headet bolden nøjagtig så langt, at linjedommeren var nødt til at hive flaget op og pege mod midten.

Nicolai Jørgensen testede overliggeren, Kim Christensen havde en god hovedstødschance på Mikko Hauhias gode aflevering og Nicolai Jørgensen serverede en mega chance til Nick Christensen, der dog tøvede for længe. Men 2-0 målet kom, da Klaus Lykke fandt Casper Henningsen, der sikkert midt for mål passerede Jonas Jensen i FC Fyn målet.

En glimrende start på 2010 for AB, og hele holdet viste gode takter, der lover rigtig godt!

ABs hold: Jens Waltorp Sørensen, Mikko Hauhia, Mathias Tauber, Casper Andersen, Carsten Fredgaard (66. Jesper Håkansson), Nicolai Jøgensen, Rasmus Nielsen, Klaus Lykke (anf.), Casper Henningsen (88. Peter Benjaminsen), Kim Christensen og Nick Christensen (55. David Boysen)

Advarsler: AB - ingen, FC Fyn - en enkelt

Tilskuere: 1049

Mål: 7. min. 0-1 Casper Andersen, 36. min. 0-2 Casper Henningsen, 49. min. 1-2 Mads Overgaard, 52. min. 2-2 Hassan Bashir, 78. min. 2-3 Mikko Hauhia, 90. min. 2-4 Nicolai Jørgensen

ABs næste kamp: søndag d. 28. marts kl. 15.00 på Gladsaxe Stadion mod Skive.


4 kommentarer til "Fortjent sejr over FC Fyn"

...

Vigtigt med de 3 point! Skønt med en sejr.

Målene: http://www.tv2fyn.dk/article/224137?autoplay=1

Skrevet af Stine21/03/2010, kl. 22:18

Første målscorer

Blev Nick Christensen egentlig ikke noteret for det første mål?
Skrevet af David Rosing-Schow21/03/2010, kl. 23:35

Første målscorer

Det er svært at se hvem der laver den første, men det ser ud til at Nick prikker den det sidste stykke ind over stregen..
Skrevet af Niels Hansen24/03/2010, kl. 15:31

Første målscorer

Kan se på DBU´s hjemmeside at dommeren har noteret Nick som målscorer...
Skrevet af Niels Hansen25/03/2010, kl. 14:06
Skriv en kommentar

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

  • Monopolet
  • Carlsberg
  • EasyFlow A/S
  • Eventcom
  • Betsafe Liga