Akademisk Boldklub - Vejle Boldklub Kolding
Betsafe Liga
28/05-2012 kl. 16:00
Facebook rss feed

Første opgør mandag i Farum

2010-07-18

AB spiller mandag første kamp i Reserveholdsturneringen mod FC Nordsjælland i Farum Park kl. 14.00.

Til kampen stiller AB med følgende trup på 17 spillere:

Jens Waltorp Sørensen og Jacob Haugaard (målmænd), Mads Brandis, Kenneth Bjergsted, Oliver Lund, Klaus Lykke, Rasmus Thelander, Thomas Juel Nielsen, Johan Troest, Rasmus Nielsen, Peter Benjaminsen, Casper Hennningsen, Benjamin Lee, Casper Offenberg, Kim Christensen (billedet), David Boysen og Nick Christensen.

Benjamin Lee, Johan Troest og forsvarspilleren Thomas Juel Nielsen er alle på prøve. Juel Nielsen har senest spillet i Hvidovre og har trænet med siden i torsdags.

Mathias Tauber og Thomas Asmussen er skadede mens Casper Andersen, Frederik Weibel, Emil Kjærsgaard samt Jesper Håkansson alle står over.

Mikkel Christoffersen og Danny Mirabel, der begge har trænet med i den forløbne uge, står også over, da man kun må stille med 17 spillere i Reserveholdsturneringen, men de træner fortsat med i den kommende uge.

- Vi glæder os til at tage hul på den nye reserveholdsturnering, hvor vi forventer en masse kampe mod nogle gode modstandere. Vi ser frem til, at alle vores spillere nu omsider kan få værdifuld kamptræning, samtidig med at vores unge talenter kan blive matchet på et højt niveau, udtaler ABs talentchef John Møller, der kan se frem til yderligere tre prøvespillere i den kommende uge.

Fra tirsdag og hele næste uge kommer målmanden Martin Pedersen (Hobro), midtbanespilleren Mohammed Akinci (Blokhus og Silkeborg) samt midtbanespilleren Daniel 'Elly' Pedersen (HIK) forbi ABs træningsbaner.

Så det tegner spændende, hvordan cheftræner Kasper Kurlands endelige trup kommer til at se ud! 

 


1 kommentar til "Første opgør mandag i Farum"

...

Nice fixed, well done boys!!!!!! :-(
Skrevet af Rafael19/07/2010, kl. 15:49
Skriv en kommentar

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

  • Monopolet
  • Carlsberg
  • EasyFlow A/S
  • Eventcom
  • Betsafe Liga