2011-03-31
Søndag byder Akademisk Boldklub velkommen til årets første hjemmekamp på Gladsaxe Stadion, hvor modstanderen er FC Roskilde med kick off kl. 15.00.
Fuld opbakning til spillerne
AB har haft en glimrende opstartsfase hen over vinteren og vandt i premieren på udebane 2-0 over FC Vestsjælland, på mål af Nick Christensen og Daniel 'Elly' Pedersen (billedet). Vi håber på masser af tilskuere i forårsvarmen, der vil give den fuld gas og hjælpe spillerne på vej mod sejren.
Velkommen til to gamle ABere
Rutinerede Carsten Broe står i spidsen for FC Roskilde, der har de tidligere ABere Jesper Håkansson (i AB fra efteråret 09 - sommer 10 og 16 kampe / 1 mål) samt målmand Esben Madsen (i AB hele 2007 og 23 kampe) i truppen. Velkommen tilbage på Gladsaxe Stadion.
ABs udvalgte
AB har Casper Henningsen i karantæne samt tre spillere skadede.
Oliver Lund og Casper Andersen har været ude et stykke tid, mens uheldige Emil Farver i sin debutkamp for AB mod FC Vestsjælland fik ødelagt begge ledbånd i højre knæ og i værste fald er ude resten af foråret.
Spændende bliver det, at se hvordan ABs trænerteam blander kortene, men mon ikke spillerne får startformationen at vide efter lørdagens lette træning.
Cheftræneren om kampen
Cheftræner Kasper Kurland forventer bestemt ingen nem kamp mod FC Roskilde.
- Det er et spændende hold med en snu træner, der nok skal giv os noget at tænke på undervejs. Men vi er klar til at fortsætte vores gode statistik på hjemmebane, hvor vi stadig er ubesejrede.
Tidligere kampe mod FC Roskilde
De seneste 6 kampe mellem AB og FC Roskilde har givet følgende resultater:
24/8 08 pokal AB - FC Roskilde 4-0 Casper Andersen, Poul Hübertz, David Boysen og Niclas Rønne
5/10 08 1. div AB - FC Roskilde 2-0 Poul Hübertz og Christian Høgni
7/6 09 1. div FC Roskilde - AB 2-4 Poul Hübertz 2, Casper Andersen og Simon Bræmer
4/10 09 1. div FC Roskilde - AB 2-3 Andreas Sørensen, Klaus Lykke og Casper Henningsen
6/6 10 1. div AB - FC Roskilde 2-0 Nicolai Jørgensen og Thomas Asmussen
5/9 101. div FC Roskilde - AB 2-2 Mads Brandis og Kim Christensen
Dommertrio
Kampen dømmes af Michael Johansen og på linjerne Christian Brixen samt Paul Knudsen
I Ugle-Hulen med Sule
AB Forevers nye mødested Ugle-Hulen, er placeret i Center Pub'en i Høje Gladsaxe Centret hvor der 1 1/2 time før og efter kampen er gode rabatter på drikkevarer for AB Forevers medlemmer, men alle AB fans er naturligvis velkomne.
Den legendariske AB angriber Abdul Sule kommer forbi Ugle-Hulen inden kampen, for at indvie lokalerne - så det bliver ikke kedeligt.
Der vil også være en konkurrence om et Sæsonkort, men husk du skal være medlem af AB Forever for at deltage.
Vi glæder os til at se rigtig mange AB fans i Ugle-Hulen inden kampen.
Du kan læse mere på www.ab-forever.dk
Sæsonkort
Køb dit Sæsonkort nu, så er der masser af penge at spare.
Det koster kun 350 kr. for voksne og 175 kr. for børn / pensionister og du kan købe dit Sæsonkort i AB Shoppen på Den nye Tribune allerede fra søndag kl. 13.00.
Husk at bortkomne Sæsonkort ikke erstattes!
Krudtugleklubben er med fra start
For at gøre det ekstra festligt til årets første hjemmekamp på Gladsaxe Stadion, er der tilbud på AB flag til kun 90 kr. Du kan købe det i AB Shoppen eller i Krudtuglehulen, men husk dit medlemskort!
Der vil som altid være mulighed for, at spille bordfodbold og blive GRATIS ansigtsmalet, som en rigtig AB fan og så vil der komme et par AB spillere forbi og give autografer.
Måske du også kan udfordre spillerne i en gang bordfodbold og vinde fede præmier?
Der er præmier til alle deltagere i bordfodbold.
Alle aktiviteter foregår i Krudtuglehulen fra kl. 14.00 - 15.00 og i pausen af kampen, hvor der er en konkurrence med gode præmier.
Er du endnu ikke medlem af Krudtugleklubben kan du læse meget mere på www.ab-krudtuglerne.dk og når du først er blevet medlem, kan du tilmelde dig som Kampmaskot til de resterende kampe på Gladsaxe Stadion i foråret.
Indgange og priser
På Den gamle Tribune vil indgang 1 - nærmest Gladsaxevej - være åben og på Den nye Tribune er indgang 4 - ved Badmintonhallen - åben.
Indgang 1 skal benyttes af FC Roskildes tilhængere.
Priserne på Gladsaxe Stadion er 80 kr. for voksne og 40 kr. for børn u. 16 år / pensionister.
Vi ses søndag eftermiddag på Gladsaxe Stadion til et par forhåbentlig hyggelige timer.