2012-01-26
AB vandt årets første kamp, da Superligaholdet fra HB Køge måtte lægge ryg til et 0-2 nederlag, der vel ikke var helt ufortjent.
ABerne spillede en glimrende kamp og viste gode takter undervejs.
I startopstillingen var der blevet plads til prøvespilleren Kristoffer Heeris, der gjorde det glimrende som forreste angriber og var manden, der fik blokeret et spark fra en noget usikker HB Køge målmand Frederik Due med det resultat, at bolden endte i mål og 1-0 til AB, som var stillingen ved pausen.
I 2. halvleg testede Mads Laudrup overliggeren hos en velspillende Nicolaj Bjerregaard i AB målet og i den anden ende headede Casper Offenberg på overliggeren efter en god Lukas Lerager aflevering.
Marc Dal Hende måtte desværre udgå allerede efter et kvarter, da han vrikkede om og fik smerter i anklen og ind kom en anden prøvespiller Semere Haile, der også gjorde det fint.
Indskiftede Gunnar Zachariasen blev nedlagt efter et godt træk i HB Køges straffesparksfelt og det efterfølgende straffespark sparkede Emil Farver (billedet) sikkert i mål til 2-0.
En flot start på rækken af træningskampe der forsætter på søndag mod det tyske hold Union Berlin, der ligger i den næstbedste tyske række.
ABs hold: Nicolaj Bjerregaard, Mads Brandis, Rasmus Thelander (60. Oliver Hansen), Casper Andersen (46. Thomas Juel-Nielsen), Emil Farver, Klaus Lykke, Nicolai Melchiorsen (46. Lukas Lerager), Azad Corlu (46. Frederik Weibel), Marc Dal Hende (15. Semere Haile), Kristoffer Heeris (56. Casper Offenberg) og Muamet Asanovski (46. Gunnar Zachariasen)
Mål: 40. min. 0-1 Kristoffer Heeris, 76. min. 0-2 Emil Farver (straffe)