2010-10-12
Tirsdag eftermiddag mødtes Akademisk Boldklub og Brøndby i Reserveholdsturneringen og Brøndby vandt 4-1 efter 2-0 ved pausen.
De unge ABere leverede en glimrende præstation mod et Brøndby hold, der talte prominente Superliga spillere som: Martin Bernburg, Alexander Farnerud, Jan Frederiksen, Nicolai Agger, Peter Madsen, Bruno og Stefan Gislason.
Jan Frederiksen indledte målscoringen med en fantastisk helflugter efter et hjørnespark og Benjamin Lee afsluttede med et tørt spark fra kanten af straffesparksfeltet.
Udover målet havde Lee også et par andre gode muligheder, Frederik Weibel et hug på sammenføjningen og unge Frederik Storm en friløber, som dog blev afværget af Michael Falkesgaard i Brøndby målet.
Målmand Jacob Haugaard gjorde det glimrende og snuppede bl.a. et straffespark fra Bruno i flot stil.
Brøndby sejren var fortjent, men ABerne leverede en flot indsats og kunne bestemt være deres indsats bekendt.
ABs hold: Jacob Haugaard U/19, Kenneth Bjergsted, Martin Fisch U/19, Andreas Lundberg U/19, Mathias Mejer U/17, Daniel 'Elly' Pedersen, Rasmus Nielsen (35. Simon Ayo Okosun U/19), Thomas Asmussen (46. Anders Holst U/19), Frederik Weibel, Benjamin Lee og Frederik Storm U/19 (66. Joakim Hassing U/17)
Mål: 5. min. 0-1 Jan Frederiksen, 20. min. 0-2 Nicolai Agger, 72. min. 0-3 Bruno, 74. min. 0-4 Bruno, 90. min. 1-4 Benjamin Lee