Akademisk Boldklub - Vejle Boldklub Kolding
Betsafe Liga
28/05-2012 kl. 16:00
Facebook rss feed

Flot 1-0 sejr over Brøndby

2012-02-09

Akademisk Boldklub mødte torsdag eftermiddag Brøndby og vandt i en meget chancefattig kamp 1-0, på det mål som Casper Offenberg (billedet) scorede allerede efter 10 minutter.

Brøndby mødte op med masser af Superligaerfaring i form af Jan Frederiksen, Jan Kristiansen, Mikael Nilsson, Femi Alijore, Simon Makienok Christoffersen, Jens Larsen samt Brent McGrath, men ABs uge spillere var ligeglade og leverede en glimrende indsats kampen igennem.

Casper Offenbergs scoring tæt under mål efter et godt indlæg fra Oliver Hansen, var den ene af kampens to største chancer - den anden tilfaldt Brøndbys Jens Larsen, men hans lob over Jens Waltorp endte også over mål.

Waltorp var tilbage i AB målet og spillede med stor sikkerhed i de første 45 minutter og overlod buret til Nicolaj Bjerregaard, der fortsatte det sikre spil i AB målet. Efter kampen kunne man konstatere, at begge AB målmænd tilsammen næppe havde noget der lignede en redning.

ABerne holdt kampen igennem fast i deres koncept med at spille bolden fremfor at sparke langt og det må have være til stor glæde for trænerduoen Kasper Kurland og Thomas Nørgaard, at være vidne til et AB hold, der turde spille fodbold mod en på papiret stærkere modstander.

AB havde en del afbud, og det betød, at hele tre U/19 spillere fik deres første optræden på ABs bedste hold og de gjorde det alle fremragende.

ABs hold: Jens Waltorp Sørensen (46. Nicolaj Bjerregaard), Oliver Hansen (72. Saleem Nanji U/19), Thomas Juel-Nielsen, Casper Andersen, Emil Farver, Klaus Lykke (anf.), Lukas Lerager (58. Azad Corlu), Frederik Weibel (68. Lasse Würtz U/19), Muamet Asanovski (68. Gunnar Zachariasen), Christian Gytkjær (72. Kristoffer Heeris), Casper Offenberg (82. Yonis Namli U/19)

Mål: 10. min. 0-1 Casper Offenberg 


1 kommentar til "Flot 1-0 sejr over Brøndby"

Rigtig flot indsats!

På en glimrende kunstofsbane var det en fornøjelse at se et AB hold som var velorganiseret, spillede en fin omgang fodbold og hvor alle spillerne kæmpede rigtig flot for hinanden. AB var klart bedre spillende end et ringe Brøndby hold og kan man fortsætte i samme spor ser det lovende ud for kampene i foråret. Det var samtidigt dejligt at se den karismatiske Jens Waltorp tilbage i AB-målet!
Skrevet af Morten Brandt Hansen09/02/2012, kl. 18:25
Skriv en kommentar

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

  • Monopolet
  • Carlsberg
  • EasyFlow A/S
  • Eventcom
  • Betsafe Liga