Akademisk Boldklub - Vejle Boldklub Kolding
Betsafe Liga
28/05-2012 kl. 16:00
Facebook rss feed

Flemming Christensen stopper i AB

2010-06-15

AB og cheftræner Flemming Christensen er blevet enige om at afslutte samarbejdet efter indeværende sæson og det vil sige, at søndagens hjemmekamp mod Hvidovre bliver den sidste i spidsen for AB i denne omgang.

Den erfarne træner samt tidligere A/landsholdsspiller skal være scout for Danish football Agency. 

AB’s direktør, Ronny Saul, har kun godt at sige om den tidligere landsholdsangribers kvaliteter som træner.

- Flemming er super professionel og en stor menneskekender. Alle i AB respekterer Flemming for hans 100 pct. dedikerede indsats for holdet. Og ingen har været mere skuffede over at oprykningen glippede end Flemming, vurderer Ronny Saul. 

Når resultaterne udebliver, skyder alle traditionelt på træneren. At målet om oprykning til Superligaen i AB’s vision 2010 ikke blev opfyldt er imidlertid ikke et ansvar, som træneren alene skal bære på sine skuldre ifølge Ronny Saul. 

-  Vi har ikke været skarpe nok til afgøre de tætte opgør i løbet af sæsonen og har spillet for meget uafgjort. Det er ikke nogens skyld alene, men et samspil af uheldige omstændigheder. Jeg ville ansætte Flemming igen den dag i morgen, hvis vi entydigt gik efter oprykning i næste sæson. For Flemming er en resultat træner. I næste sæson skal vi imidlertid opbygge og udvikle nogle meget talentfulde, men uerfarne spillere. Og her er Flemmings talenter bedre brugt andre steder, mener Ronny Saul.

Hovedpersonen selv har kun godt at sige om sin tid i trænerstolen i Gladsaxe.

- Jeg har haft en spændende tid med dygtige og professionelle kolleger og spillere. Det er naturligvis ikke tilfredsstillende for mig at misse oprykningen. Men fodbold kan desværre ikke forudsiges. Nu glæder jeg mig meget til at prøve et nyt spor og høste nye og anderledes erfaringer. Jeg ønsker AB held og lykke med opbygningen af et nyt hold, som jeg glæder mig til at følge, siger Flemming Christensen.

AB regner med, at kunne præsentere sit nye trænerteam i løbet af et par uger.

 


4 kommentarer til "Flemming Christensen stopper i AB"

Tak for tiden Flemming

Fortsat god rejse fremad
Skrevet af Kasper Herold15/06/2010, kl. 20:16

1000 tak, Flemming!

Held og lykke fremover!
Skrevet af Uwe Troldborg15/06/2010, kl. 22:56

Fornuftigt beslutning

Ønsker også Flemming held og lykke i fremtiden men synes på intet tidspunkt han har været det rigtige valg i løbet af denne sæson. Hans konstante brug af Nick Christensen er et tydeligt bevis på han ikke var i stand til at tage de rigtige beslutninger. Nick er en super sub, men har på intet tidspunkt haft klassen til at spille for start.
En anden ting var at det tog en, desværre for ham, alvorlig skade til bjergsted før han ikke var at finde i start opstillingen manden lavede flere fejl pr kamp en Nick c brændte chancer og det siger ikke så lidt.
En anden ting var mangel på udskiftninger f.eks. mod frederecia hvor Nick og Kim fik 90 minutter selvom de spillede en mild sagt anonym og halv sløj kamp og vi havde masser af alternativer på bænken.
Sidst men ikke mindst udtalte manden stort set altid han var tilfreds med spillet i stedet for engang i mellem hvilket har været nødvendigt i denne sæson at sige "holdet spillede skidt og vi skal forbedre os vi skal op i år".
Alt i alt skal han dog have tak desværre har han hvis man spørger mig hverken været professionel, dygtigt eller ambitiøs nok. Måske er det dog mere Ledelsen skyld end hans egen.
Skrevet af fornuftigt16/06/2010, kl. 08:36

Respekt

Min dybeste respekt til dig, Flemming!
Synes du er et yderst sympatisk menneske, og jeg ønsker dig al det bedste i fremtiden :)
Skrevet af Anders Kristensen16/06/2010, kl. 15:01
Skriv en kommentar

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

  • Monopolet
  • Carlsberg
  • EasyFlow A/S
  • Eventcom
  • Betsafe Liga