2010-02-14
AB har imponerende fire spillere med i den U/19 landsholdstrup, der mandag mødes i Vildbjerg til en træningssamling.
David Boysen, Nicolai Jørgensen, Rasmus Thelander og Mads Brandis har nu alle chancen, for at spille sig ind i den trup som landstræner Per Andersen udtager til to landskampe mod Belgien i begyndelsen af marts på udebane.
Kampene mod Belgien er opvarmningskampe til det forestående EM stævne som afholdes i Østrig i slutningen af maj.
David Boysen står noteret for 37 U/landskampe / 4 mål, Nicolai Jørgensen 11 / 3, Rasmus Thelander 1 / 0 og Mads Brandis 3 / 1.
Mads Brandis, der spiller højre back på ABs U/19 landshold, blev efterudtaget efter lørdagens træningskamp mod B93, hvor de unge ABere sikkert vandt 6-1.
Held og lykke til alle.