Akademisk Boldklub - Vejle Boldklub Kolding
Betsafe Liga
28/05-2012 kl. 16:00
Facebook rss feed

Fine takter men nederlag

2011-02-24

Akademisk Boldklub stillede med et ungt hold i tirsdagens træningskamp mod Danmarksserie holdet Avedøre, og de leverede en glimrende præstation trods et nederlag på 0-2.

Holdet dominerede størstedelen af kampen og skabte mange fine chancer, men havde desværre utrolig svært ved at få scoret.

Der var comeback i midterforsvaret til Oliver Lund efter en længere skadespause og så var der spilletid fra start til svenske Metin Hamid som højre back. Metin har spillet sammen Muamet Asanovski i Malmö FF og træner med i denne uge.

Målmand Martin Pedersen fik sin sidste kamp for AB i denne omgang idet hans uddannelse til politibetjent, sender ham tilbage til Jylland. Martin kom til AB i sommerpausen 2010 og opnåede en enkelt kamp for AB. Vi ønsker naturligvis Martin held og lykke fremover!

ABs startopstilling: Martin Petersen, Metin Hamid, Rasmus Thelander, Oliver Lund, Mathias Mejer (U/17), Emil Kjærsgaard (billedet), Thomas Asmussen, Frederik Weibel, Muamet Asanovski, Jonathan Nielsen og Benjamin Lee.

På bænken sad: Andreas Lundberg, Lukas Lerager, Ayo Simon Okosun, Oliver Hansen, Martin Thomsen samt Louis Veis fra U/19 holdet og de kom alle i aktion undervejs.

ABs næste træningskamp spilles lørdag d. 26. februar kl.12.30 mod Næstved på kunstgræsbanen ved Gladsaxe Stadion. 


Endnu ingen kommentarer til "Fine takter men nederlag"
Skriv en kommentar

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

  • Monopolet
  • Carlsberg
  • EasyFlow A/S
  • Eventcom
  • Betsafe Liga