Akademisk Boldklub - Vejle Boldklub Kolding
Betsafe Liga
28/05-2012 kl. 16:00
Facebook rss feed

Endnu en forstærkning klar

2009-01-16 Endnu en offensiv spiller er klar til at tørne ud for AB efter nytår.

AB har hentet den talenfulde 23 årige Casper Henningsen i Silkeborg, hvor han nåede at spille 44 kampe og score 4 mål.

Casper Henningsen kan spille begge kanter samt den offensive midtbane og er med sine finurlige driblinger, en spiller som tilskuerne på Gladsaxe Stadion kan glæde sig til at opleve.

Casper Henningsen glæder sig til udfordringen med at spille AB op i Danmarks bedste fodboldrække.
- ABs ledelse har overbevist mig om, at man er mener det alvorligt med oprykning i 2010. Klubben har altid stået for noget fremadrettet og teknisk spændende fodbold. Jeg er købt til at gøre førsteholdet endnu mere farligt oppe foran. Og den opgave mener jeg helt ubeskedent, at jeg er klar til at løfte. Jeg får nogle fantastisk dygtige holdkammerater og sammen bliver vi farlige for ethvert andet hold i Danmark, mener Casper Henningsen.

- Samtidig glæder jeg mig meget til igen at samarbejde med Flemming Christensen. Hans måde at arbejde med tingene mellem kampene og på selve kampdagen tiltaler mig meget, slutter Casper Henningsen, der havde fornøjelsen af Flemming Christensen som cheftræner i Slagelse i 2003/04.

ABs adm. direktør Ronny Saul ser en fodboldmæssig kabale, der er ved at gå op med tilgangen af Casper Henningsen.
- Casper er lynhurtig, har en god boldforståelse og en meget stærk vilje. Han kommer både til at score selv og til at gøre sine holdkammerater mere farlige. Det er lige den type, som vi har brug for til at indfri målene i vision 2010, siger Ronny Saul.

Vision 2010 er ABs ambitiøse plan for at vende tilbage til SAS ligaen i 2010. I Vision 2010 integrerer sportslig kvalitet, kommerciel forretning og forretningsmæssigt udsyn, så man får succes både på og uden for banen og kan etablere sig som en fast del af landets bedste fodboldhold.

Velkommen til Casper Henningsen.

Endnu ingen kommentarer til "Endnu en forstærkning klar"
Skriv en kommentar

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

  • Monopolet
  • Carlsberg
  • EasyFlow A/S
  • Eventcom
  • Betsafe Liga