Akademisk Boldklub - Vejle Boldklub Kolding
Betsafe Liga
28/05-2012 kl. 16:00
Facebook rss feed

Det kunne desværre ikke lade sig gøre

2011-01-11

Efter et par måneders dialog om fremtiden, er det desværre ikke lykkedes at få tingene til at hænge sammen, så angriberen Kim Christensen kunne fortsætte i Akademisk Boldklub.


- Der var mange ting at tage hensyn til og det kunne desværre ikke lade sig gøre, konkluderer ABs sportschef John Møller. Kims job ved siden af fodbolden, familien med en lille ny samt træningstiderne i AB harmonerede ikke, så vi har sagt pænt farvel til hinanden her tidligere i dag. Det er ærgerligt, for vi ville gerne have beholdt Kim, som med sin helt igennem professionelle tilgang til tingene og sit sympatiske væsen, har haft en enorm betydning for truppen. Vi ønsker naturligvis Kim al mulig held og lykke fremover, både på og udenfor for banen og siger tak for indsatsen i AB, slutter John Møller.


- Jeg har været superglad for at være i AB og er ked af, at skulle sige farvel, både til holdkammeraterne og alle omkring holdet men også ABs fans, som jeg synes gør et fantastisk stykke arbejde, siger Kim Christensen. Der var mange ting at tage hensyn til, og det lykkedes ikke, men mon ikke jeg kommer forbi Gladsaxe Stadion i løbet af foråret.

Kim Christensen kom til AB fra FC Midtjylland for et år siden og opnåede 27 kampe / 9 mål i den grøn og hvid stribede trøje.







1 kommentar til "Det kunne desværre ikke lade sig gøre"

ØV

Tak til KIM C for alt. Det har været et stolthed på AB holdet!
Skrevet af michael hermann14/01/2011, kl. 18:04
Skriv en kommentar

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

  • Monopolet
  • Carlsberg
  • EasyFlow A/S
  • Eventcom
  • Betsafe Liga