Akademisk Boldklub - Vejle Boldklub Kolding
Betsafe Liga
28/05-2012 kl. 16:00
Facebook rss feed

Den flotte stime fortsætter

2009-06-07

AB fortsatte den flotte stime i udekampen mod FC Roskilde og er nu oppe på 9 sejre i træk – imponerende!

Peter Benjaminsen måtte desværre melde fra med knæproblemer og det gav plads i startopstillingen til David Boysen på kanten.

Sekundviseren var kun på sin anden omgang, da Rasmus Nielsen (billedet) flot fandt Poul Hübertz i venstre side af straffesparksfeltet, og den store angriber placerede sikkert bolden fladt i det lange hjørne og dermed 1-0 til AB.

Hübertz fejrede scoringen ved at løbe ud til hjørneflaget og lave ’running man’ – spændende hvad det næste bliver!

Skønt den tidlige scoring havde AB svært ved at holde fast i bolden og alt for mange lette bolde blev tabt.

Casper Henningsen lagde en god aflevering til Poul Hübertz, der headede på tværs, hvor Simon Bræmer kom lige for sent, og i den anden måtte Jens Waltorp Sørensen hive en refleks redning ud af handskerne, da et langskud fra Christian Hansen blev rettet af og var lige ved at snyde den stærke målmand.

Kort før pausen, blev Waltorp dog snydt, da AB havde svært ved at få bolden clearet efter et hjørnespark fra den tidligere ABer Glenn Darlie, og Philip Bank havde let ved at score ved den bagerste stolpe.

Den første scoring på Jens Waltorp Sørensen i 451 minutter!

Ingen tvivl om, at Flemming Christensen havde hævet stemmen i omklædningsrummet og 2. halvleg var kun lige gået i gang, da Mathias Tauber fandt farlige Simon Bræmer og heller ikke denne gang svigtede måltyven og 2-1 til AB. Bræmers 11. scoring i forårets kampe!

Så stod der AB på det meste.

Casper Henningsen var fri og fik passeret Claus Belling i Roskilde målet, men der blev sparket væk på stregen og Poul Hübertz fik sit forsøg blokeret efter godt opspil af David Boysen.

Men pludselig stod det 2-2, da ABs forsvar snorksov, og Martin Junior Christensen kunne løbe forbi Waltorp og score fra en spids vinkel.

Men moralen er høj hos AB spillerne og kort efter kunne Casper Andersen med sit ’kolde’ højre ben, sparke bolden i mål blandt venner og fjender og AB var igen i front!

Kampen blev afgjort, da Casper Henningsen brød igennem på højresiden og lagde bolden ind over, hvor Simon Bræmer elegant hoppede over og så kunne Poul Hübertz lukke og slukke til 4-2.

Sejren betyder, at AB er sikker på mindst en 3. plads i turneringen og det er mere end godkendt.

Nu venter der et spændende topopgør på onsdag aften på Gladsaxe Stadion mod Herfølge og en sejr kan betyde, at AB kan rykke yderlige en plads op på næste søndag, hvor det hele forhåbentlig skal afgøres.

ABs hold: Jens Waltorp Sørensen, Kenneth Bjergsted, Mathias Tauber, Casper Andersen, Andreas Sørensen, David Boysen (67. Nicoali Jørgensen), Klaus Lykke (anf.), Rasmus Nielsen (76. Oliver Lund), Casper Henningsen, Simon Bræmer  (84. Thomas Asmussen) og Poul Hübertz  – ikke benyttet: Stefan Campognolo (målmand)

Mål: 2. min. 0-1 Poul Hübertz, 44. min 1-1 Philip Bank, 46. min. 1-2 Simon Bræmer, 59. min. 2-2 Martin Junior Christensen, 62. min. 2-3 Casper Andersen, 79. min. 2-4 Poul Hübertz

Advarsler: David Boysen, Casper Andersen og Poul Hübertz

Udvisninger: ingen

Tilskuere: 979

Dommer: Darko Harmija

Linjedommere: Bill René Hansen og Henrik Malmberg

ABs resterende to kampe i Viasat Divisionen:

Onsdag d. 10. juni kl. 19.00 mod Herfølge på Gladsaxe Stadion

Søndag d. 14. juni kl. 17.30 mod FC Fredericia på Gladsaxe Stadion


2 kommentarer til "Den flotte stime fortsætter"

Jo da flot stime!

Jeg har altid fulgt AB og jeg kan ikke huske hvornår det sidst er sket at AB har vundet 7 eller skal vi ikke heller sige 9 (11) på stripe?
Godt gået drenge forsæt og i bliver danmarksmestre i 2011 eller 2012 og jeg vil også på det tidspunkt være ved jeres side. God luck - go for it!
Tommy
Skrevet af Tommy08/06/2009, kl. 19:33

Rettelse

Nej I skal ikke strippe - jeg mente stribe !!!!
Skrevet af Tommy08/06/2009, kl. 19:36
Skriv en kommentar

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

  • Monopolet
  • Carlsberg
  • EasyFlow A/S
  • Eventcom
  • Betsafe Liga