2008-11-27
David Boysen (billedet) og Oliver Lund var begge stærkt medvirkende til, at Danmarks U/19 landshold med en 2-1 sejr over Cypern kvalificerede sig til eliterunden om deltagelse til EM slutrunden.
Resultatet betød, at Danmark endte på førstepladsen i puljen foran Tjekkiet.
Begge spillere fik fuld spilletid og især David Boysen har gjort det glimrende - til www.dbu.dk udtaler David følgende:
- Jeg syntes, det gik rigtigt godt især i anden halvleg, og jeg var da med i målene, hvilket er ekstra dejligt. Jeg skulle lige vænne mig til niveauet i første kamp, men ellers er det gået fint, udtrykker AB spilleren, som også var nomineret til årets talent ved DBUs Fodbold Award.
Træner Per Andersen var stolt af sine spillere.
- De her drenge har rykket sig så meget i den seneste tid ikke mindst på det mentale plan. Vi var bagud 2-0 mod Georgien og 1-0 i denne vigtige kamp, men alligevel går vi aldrig i panik, og det vidner om god moral. Vi har nu spillet syv kampe og kun tabt til Frankrig i år, så holdet fortjener absolut denne triumf, slutter landstræneren, der udover målmanden og stopperne især fremhæver David Boysen som kampens store spiller,
- David er den yngste på holdet, men alligevel spiller han bare så stærkt, og han går aldrig i panik, når det snerper til.
Kamprapporten ser således ud:
Kamp Danmark - Cypern
Tid 27. november 2008 kl. 14.30 (lokal tid)
Stadion Ammochostos Stadium
Sted Larnaca, Cypern
Status EM kvalifikationsrunde
Tilskuere 125
Dommere Oliver Thual (FRA),
Linjedommere Boisdenghien (FRA) og Benech (FRA)
Startopstillingen
Nr Spiller Klub
1 Martin Hansen Liverpool FC
2 Mads Winther Albæk FC Midtjylland
3 Osama Akharraz Brøndby IF
4 Jacob Albrechtsen FC København
5 David Boysen AB
7 Christian Lund Gytkjær Lyngby Boldklub
10 Oliver Lund Jensen AB
13 Alexander Jackson Møller AGF
14 Morten Nielsen Chelsea FC
15 Jesper Bøge Pedersen FC Midtjylland
18 Saban Øzdogan FC København
Kampforløb
Min Status Spiller
16 Gult kort Jacob Albrechtsen
61 0-1 Andreas Pittaras
63 1-1 Christian Gytkjær
85 2-1 Morten Nielsen
Ind- og udskiftninger
Min Ind Ud
46 Anders B. Christiansen (6), Lyngby Osama Akharraz
46 Zakaria Mohamed Hassan (8) FC Midtjylland Mads Winther Albæk
66 Nicolai Oliver Feldballe Petersen (17), OB Christian Gytkjær
Ikke benyttet
9 Jonas Peter H. Jacobsen FC Midtjylland
11 Sune Aagaard Kiilerich FC Midtjylland
12 Andreas Laudrup Lyngby Boldklub
16 Kristian Fæste Vejle
Næste runde spilles i maj 2009.