Akademisk Boldklub - Vejle Boldklub Kolding
Betsafe Liga
28/05-2012 kl. 16:00
Facebook rss feed

Casper Andersen forlænger

2011-07-20 Akademisk Boldklub er glade for, at kunne offentliggøre at have forlænget kontrakten med den rutinerede forsvarsspiller Casper Andersen, for yderligere ét år.

Med indgåelsen af den nye kontrakt fortsætter den solide midterforsvarer i klubben frem til sommeren 2012.

- Jeg er glad for at det er kommet på plads, udtaler Casper Andersen. - Det var en lidt rodet sidste sæson for mig med skader og ikke så meget spilletid, men nu er jeg virkelig motiveret for at komme tilbage uden skader, så vi kan få en god sæson. Det bliver spændende, for jeg synes vi har mange rigtig dygtige og talentfulde spillere i truppen, siger Casper Andersen.

28-årige Casper Andersen står foreløbig noteret for 136 kampe og 9 mål i AB-trøjen. Nu fortsætter han i AB i yderligere en sæson til stor tilfredshed for sportschef John Møller.

- Efter vi fik hentet Azad Corlu og Marc Dal Hende til klubben, prioriterede vi at få aftaler på plads med spillere med erfaring fra 1. division. Her har vi fået Nicolai Melchiorsen ind, og nu har vi så forlænget aftalen med Casper Andersen, så vi er rigtig godt tilfredse, udtaler sportschefen. - Casper har, med sin rutine og erfaring, stor betydning vores unge hold, hvor han har masser at tilføre både på og uden for banen. Vi glæder os derfor over, at vi er blevet enige med Casper om at fortsætte samarbejdet i yderligere en sæson, slutter sportschefen.

Med forlængelsen af Casper Andersens kontrakt tæller ABs trup 22 spillere til sæsonen 2011/12.

1 kommentar til "Casper Andersen forlænger"

GODT NYT

Gode nyheder har der jo ikke været for mange af....
Skrevet af michael hermann20/07/2011, kl. 20:21
Skriv en kommentar

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

  • Monopolet
  • Carlsberg
  • EasyFlow A/S
  • Eventcom
  • Betsafe Liga