Akademisk Boldklub - Vejle Boldklub Kolding
Betsafe Liga
28/05-2012 kl. 16:00
Facebook rss feed

Bræmer afgjorde det hele

2009-04-13

Martin Heinze var tilbage i startopstillingen efter at Peter Benjaminsen måtte melde fra med en brækket næse, som han pådrog sig i Skive kampen. Desuden var Kenneth Bjergsted tilbage på sin backplads efter en skade, hvor han erstattede Morten Juul Hansen.

AB var kampen igennem spilstyrende og dominerede opgøret mod et meget defensivt orienteret hjemmehold.  

Første AB chance kom efter 6 minutter, da Andreas Sørensen var tæt på med et hovedstød efter et Martin Heinze hjørnespark og kort efter forsøgte Simon Bræmer sig efter et langt indkast fra Kenneth Bjergsted.

AB var konstant farlige på dødbolde.

Ved de mange dødbolde, havde LFA konsekvent 11 mand i eget straffesparksfeltet, og det fastholdt man hele kampen igennem, til trods for, at man i over halvdelen af 2. halvleg var bagud.

10 minutter efter pauseteen burde Simon Bræmer have bragt AB i front, da Martin Heinze fandt ham i det lille felt, men Bræmer fik ikke nok fart på sin afslutning.  

Men senere gik det bedre for den farlige angriber!

Andreas Sørensen kastede et langt indkast, som Casper Andersen forlængede og da bolden derefter faldt ned til Bræmer i det lille felt, var det ikke svært at passere LFA målmand Nikolaj Larsen. Så var den kamp afgjort!  


AB målmand Jens Waltorp Sørensen havde en rimelig stille dag og blev ikke sat på de store prøver - bedste LFA forsøg, var et langskud fra den tidligere ABer Morten Christensen, der vel gik en lille meter forbi.

Resten af kampen bød ikke på de store chancer til nogen af holdene og AB kunne fortjent tage hjem med de 3 point!

ABs hold: Jens Waltorp Sørensen, Kenneth Bjergsted, Mathias Tauber, Casper Andersen, Andreas Sørensen, Martin Heinze (70. Nicolai Jørgensen), Rasmus Nielsen, Klaus Lykke (anf.), Casper Henningsen, Poul Hübertz og Simon Bræmer (83. Christian Høgni Jacobsen) – ikke benyttet: Stefan Campagnolo (målmand) samt Thomas Jari Jørgensen.

Mål: 66. min. 0-1 Simon Bræmer

Advarsler: AB - ingen, Andreas Bak, LFA

Tilskuere: 1196

Dommer: Jens Jørgen Jensen

Linjedommere: Brian Lindorf Hansen og Kim Larsen

ABs næste kamp i Viasat Divisionen: lørdag d. 18. april kl. 15.00 på Gladsaxe Stadion mod Kolding FC.


Endnu ingen kommentarer til "Bræmer afgjorde det hele"
Skriv en kommentar

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

  • Monopolet
  • Carlsberg
  • EasyFlow A/S
  • Eventcom
  • Betsafe Liga