2011-09-21
På fredag slår vi igen dørene op for Bar 1889 i loungen på Gladsaxe Stadion. Det gør vi kl. 21.00, lige efter slutfløjtet i hjemmekampen mod Næstved BK.
Hvem kommer
Vi har lavet aftale med 2 spændende bands. De hedder Liquid Field og Broken Hand Charity. Liquid Field bevæger sig i genrerne powerpop/alternativ moderne rock, og leverer et eksplosivt liveshow med masser af energi såvel i deres performance som i deres musiske udtryk.
Broken Hand Charity blev dannet i 2009 og får disse ord med på vejen af diskant.dk: - Der er både Pretty Maids, Marillion, Metallica-light og en dedikeret tro på, at den melodiøse, men også aggressive heavyrock stadig har noget at byde på. Og her vil jeg springe direkte til bandets stærkeste kort: Forsanger Kasper Ljungs atypiske vokal, som mestrer både det karismatiske, uforudsigelige som Fish fra Marillion og det stilrene og upolerede fra 80´ernes rene heavy metal-lyd." - Diskant.dk
Læs mere
Klik her for at læse mere om fredagens program på Facebook.
Hvor meget
Der er gratis adgang for alle til Bar 1889. Det foregår jo som bekendt i loungen på Gladsaxe Stadion umiddelbart efter slutføjtet. Og baren er åben med meget fordelagtige priser.
Husk du kan komme gratis ind til fodboldkampen med dit studiekort.
Bar 1889 bliver præsenteret i samarbejde med dinby.dk/bagsvaerd, PGO Scooters og Sydbank.