Asmussen rykket op i A-truppen
2008-09-25
ABs talentfulde ynglinge spiller Thomas Asmussen er blevet rykket op i A-truppen.
Thomas startede træningen i mandags og var også med som 16. mand i 2-2 kampen i søndags i Fredericia.
ABs talentchef er naturligvis både stolt og glad for, at det er lykkedes at sende endnu en ung spiller op i A-truppen.
- Thomas har gennem længere tid udviklet sig i en positiv retning, hvorfor vi også for nylig forlængede kontrakten med ham, siger John Møller. På grund af 1. holdets situation med mange kampe og tilmed en del skader, får Thomas nu her muligheden for, lidt før end forventet, at være med omkring 1. holdet
Også DBU har fået øjnene op for Thomas' mange kvaliteter, hvilket bevirkede, at han for kort tid siden var med til en træningssamling på U/19 landsholdet.
Thomas Asmussen kom til AB i 2006 fra Skovlunde og er klar til udfordringen.
- Der skal arbejdes hårdt til træning, hvis jeg skal fast med omkring holdet, siger Thomas, der er mange rigtig dygtige spillere, men det er også med til at udvikle mig i den rigtige retning. Det er jo det her, jeg har gået og drømt om i den seneste tid, så jeg er meget glad for det er lykkedes.
ABs næste kamp er på mandag i Ekstra Bladet Cup på Gladsaxe Stadion mod FC Midtjtlland, og så må vi om ABs cheftræner Flemming Christensen, har unge Thomas Asmussen med i truppen.