Akademisk Boldklub - Vejle Boldklub Kolding
Betsafe Liga
28/05-2012 kl. 16:00
Facebook rss feed

Anføreren har ordet

2009-12-10

Efter onsdagens træning kunne ABs spillertrup endelig gå på juleferie indtil d. 4. januar, hvor der er afgang til en ’ryste sammen’ tur til Tyskland med deltagelse i 4 indendørsturneringer.

Anfører Klaus Lykke går på ferie med masser af optimisme.

- Det er de berømte små marginaler, der afgør vores placering efter de første 15 kampe, vurderer Klaus Lykke. Men vi må jo konstatere, at vi ikke ligger på en oprykningsplads, så status er vel: ikke bestået!

Samtidig føler Klaus Lykke, at opbakningen blandt folk i og omkring klubben, har været meget svingende i løbet af foråret.

- Det har været som om, at det ikke har været nok, at vi har vundet.  Vi skulle have vundet større og spillet skulle have været bedre og så videre. Men helt ærligt, vi vandt og fik 3 point på kontoen. Hvad er det de forlanger mere?

Klaus Lykke er bevidst om det pres, der ligger på egne og holdkammeraternes skuldre.

- Selvfølgelig har vi et pres og det er ok, det kan vi leve med, men hvis folk er negative og ikke tror på det, så skal de bare melde det ud. Så ved vi, hvor vi har hinanden!

Lykke mener, at oprykningen stadig er indenfor rækkevidde.

- Selvfølgelig kan vi godt nå det, selvom afslutningen på efteråret ikke var optimal med hensyn til point. Jeg tror, pausen er kommet på et godt tidspunkt for os, og vi er garanteret optimalt forberedte, når der igen fløjtes op i foråret. Og så må vi se, om der ikke er et par nye ansigter i truppen. Det kunne være fint med lidt nyt blod i truppen.

Julen holdes i familiens skød og samtidig er der indlagt en familietur til Tenerife.

- Det bliver skønt med afslapning sammen med familien, slutter Klaus Lykke, der samtidig ønsker alle AB fans rigtig glædelig jul og godt nytår, inden han forsvinder ud i julemyldret for at finde den julegave til sin kæreste, som han ikke aner, hvad skal være på nuværende tidspunkt! Men mon ikke han når det – tanken har jo åbent d. 24!

Foto: Benjamin Randbøll


1 kommentar til "Anføreren har ordet"

ej...

"- Det har været som om, at det ikke har været nok, at vi har vundet. Vi skulle have vundet større og spillet skulle have været bedre og så videre. Men helt ærligt, vi vandt og fik 3 point på kontoen. Hvad er det de forlanger mere?"

-jeg tror ikke helt den holder vand, kaptajn lykke. da man underpræsterede men vandt i roskilde var der dans og glade dage på lægterne. jeg tror jeg taler for de fleste fans, i al fald de RIGTIGE fans, når jeg skriver at bare AB vinder så er det den bedste dag i hundrede år. det er kun sejren der tæller!

selvfølgelig rykker vi op! god jul :)
Skrevet af peter boisen11/12/2009, kl. 18:42
Skriv en kommentar

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

  • Monopolet
  • Carlsberg
  • EasyFlow A/S
  • Eventcom
  • Betsafe Liga