Anføreren glæder sig til mandag
2008-09-27
ABs anfører Klaus Lykke er sammen med sine holdkammerater klar til mandagens pokalbrag på Gladsaxe Stadion mod FC Midtjylland.
- Det bliver sjovt, siger Klaus Lykke, det er noget hele truppen har glædet sig til i lang tid. Vi skal ud og give den gas!
Klaus Lykke erkender, det bliver stor opgave.
- Vi har alt at vinde. Vi skal spille vores eget spil og skal for alt i verden holde tæt i starten af kampen, vurderer Klaus Lykke, der efterhånden har spillet 146 kampe for AB og lavet 14 mål.
- De spiller selvfølgelig i et højere tempo til daglig, men jeg er sikker på vi nok skal følge med. Det bliver spændende at måle os mod et klassemandskab fra SAS Ligaen og se hvor vi står. Det vil under alle omstændigheder blive en kamp, vi kan bruge til noget.
ABs spillere stiller op med masser af selvtillid efter de første 9 kampe i Viasat Divisionen samt Ekstra Bladet Cup er resulteret i 7 sejre, 1 uafgjort og et enkelt nederlag. Målscoren er så flot som 22-7.
- Det er en helt klart godkendt sæsonstart og vi er klar til at fortsætte mod FC Midtjylland, men går det galt, er jeg også sikker på at vi er istand til at rejse os næste søndag, når FC Roskilde kommer på besøg på Gladsaxe Stadion, siger Lykke.
Men Klaus Lykke er optimist og mener det bliver 1-1 i de 2 x 45 minutter.
- Og så tager vi dem i den forlængende spilletid!
Mon anføreren får ret? Kom og se mandag kl. 19.00 på Gladsaxe Stadion.