Akademisk Boldklub - Vejle Boldklub Kolding
Betsafe Liga
28/05-2012 kl. 16:00
Facebook rss feed

Anføreren forlænger

2011-03-22

Akademisk Boldklub kan i dag offentliggøre at kontrakten med anfører Klaus Lykke er blevet forlænget, så den stærke midtbanespiller nu er at finde i klubben frem til udgangen af 2013. Flere både ind -og udenlandske klubber har vist interesse for Klaus Lykke, men klubbens vision ”Hjerne & Hjerte” samt et nyt spilkoncept gjorde det nemt for Lykke at vælge.

- Jeg har truffet beslutningen med hjertet, da jeg elsker at være i AB. Så da vi satte os ned for at snakke tingene igennem, blev vi hurtigt enige, og der var ingen tvivl fra min side, udtaler Klaus Lykke med foreløbig 213 kampe for AB. - Vi har fået et nyt spilkoncept under Kasper Kurland, der passer godt til truppens sammensætning af talentfulde unge spillere, som sammen med os lidt ældre udgør en rigtig god blanding. Jeg er derfor ikke i tvivl om, at vi nok skal være med i toppen af rækken i de næste sæsoner.

ABs sportchef, John Møller ser frem til at fortsætte samarbejdet med anføreren.

- Vi er rigtig glade for at beholde Klaus Lykke. Lykke har, både på og uden for banen, stor værdi for vores klub og vores hold. Han er en naturlig leder og en kulturbærer i AB. Tilmed er kontraktforlængelsen med Klaus Lykke afgørende i vores bestræbelser på at opbygge et slagkraftigt AB hold til fremtiden, udtaler John Møller.

Klaus Lykke kom til AB som 16-årig fra B.93 og har i sine 213 kampe scoret 21 mål.

- Jeg mangler 181 kampe for at komme op på siden af Peter Rasmussens kamprekord på 394, så det går jeg naturligvis efter, siger anføreren med et glimt i øjet. Men det kræver nok yderligere en kontraktforlængelse, så vi må se hvad der sker, siger Klaus Lykke.

Foreløbig kan anføreren spille sin kamp nr. 214, når det gælder forårspremiere på søndag, hvor AB tager turen til Slagelse for at møde FC Vestsjælland.


2 kommentarer til "Anføreren forlænger"

LÆKKERT

Det er rart vi kan beholde Lykke i den Grøn-Hvide trøje
Skrevet af Kasper Herold23/03/2011, kl. 10:12

SÅDAN!

Årets bedste AB-nyhed so far... Lykke elsker vi! Gå efter kamprekorden, kaptajn :)
Skrevet af peter boisen23/03/2011, kl. 14:02
Skriv en kommentar

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

  • Monopolet
  • Carlsberg
  • EasyFlow A/S
  • Eventcom
  • Betsafe Liga