Akademisk Boldklub - Vejle Boldklub Kolding
Betsafe Liga
28/05-2012 kl. 16:00
Facebook rss feed

AB videre i pokalen

2011-08-09

Akademisk Boldklub spillede tirsdag i DBUs pokalturnering på udebane mod Danmarksserieholdet Avedøre og det blev et spændende og intenst opgør.

Der var debut i målet til Jakob Haugaard mens de to nye spillere Azad Corlu (lejet i Brøndby) samt Marc Dal Hende (tidligere FCK og Viborg) også fik deres første kamp i AB trøjen. Tillykke til alle tre!

Det var en meget lige start, hvor AB dog havde svært ved at finde deres spil og Avedøre var da også tættest på med et stolpeskud efter 13 minutter.

AB kom foran 1-0, da anfører Klaus Lykke i to forsøg fik bolden over stregen efter et hjørnespark fra Azad Corlu, men kort efter fik Avedøre udlignet efter lidt tøvende AB forsvarsspil.

Benjamin Lee og Azad Corlu havde begge gode forsøg, som dog blev vinket offside og Casper Henningsen følte sig snydt for et straffespark, men uafgjort ved pausen.

Hjemmeholdet testede endnu engang AB stolpen efter pausen, men det var AB som sad på kampen, men havde svært ved, at få den sidste aflevering til at sidde i skabet.

Casper Henningsen kom fri, men lige på Avedøre målmanden og trods stor AB dominans uafgjort og omkamp.

De første 15 minutters omkamp var uden de store chancer og stadig 1-1, men så skete der pludselig noget.

Avedøre kom foran 2-1, men dybt inde i overtiden af omkampen kunne Emil Farver sende Casper Henningsen afsted og han svigtede ikke. 2-2 og klar til straffesparkskonkurrence.

Så viste ABs unge målmand Jakob Haugaard klassen og holdt sikkert to Avedøre forsøg i næverne og så betød det ikke så meget, at Klaus Lykke misbrugte sit forsøg.

AB vandt dermed sammenlagt 6-5, hvor de øvrige målscorere i straffesparkskonkurrencen var Thomas Asmussen, Casper Offenberg, Emil Farver og Casper Andersen (billedet), der med kampens sidste spark afgjorde pokalkampen i ABs favør.

AB er er dermed klar til næste runde i DBUs pokalturnering.

ABs hold: Jakob Haugaard, Mads Brandis, Rasmus Thelander, Casper Andersen, Emil Farver, Klaus Lykke, Thomas Asmussen, Azad Corlu, (110. Thomas Juel-Nielsen), Marc Dal Hende (60. Muamet Asanovski), Benjamin Lee (70. Casper Offenberg) og Casper Henningsen

Mål: 17. min. 0-1 Klaus Lykke, 23. min. 1-1, 113. min. 2-1, 120. min. 2-2 Casper Henningsen

Advarsler: Casper Andersen og Muamet Asanovski, AB og to til Avedøre

Tilskuere: 247


2 kommentarer til "AB videre i pokalen"

Kan AB komme i nedrykningsfare?

AB's sportschef har fastslået, at det ikke bliver til oprykning i denne sæson, men kan det blive til nedrykning?
Man kan godt være bekymret, fordi AB alene bedømt på anden halvdel af sidste sæson akkurat sluttede over nedrykningsstregen. Man var simpelthen rykket ned uden den gode efterårsstart i fjor.
Desuden fremstår holdet svækket i forhold til sidste sæson, især offensivt, og når karantæner, skader m.m. traditionen tro sætter ind, ser det tyndt ud.
Endelig har mange hold oprustet, så det ser vanskeligt ud med mine øjne. Tre af 14 hold skal ud. Selv om man skulle klare sig fri i år, bliver det endnu vanskeligere til næste sæson, hvor 1. division skal reduceres til 12 hold.
Et hold som Næstved er af bookmakerne dømt til at ende blandt de nederste i tabellen, men ifølge lokalpressen dernede var Næstved klart bedre end AB i træningskampen forleden.
Får AB i modsætning til de senere sæsoner en dårlig start, kan det yderligere forplante sig - det så man i foråret, hvor der ikke var meget selvtillid i truppen, så alt i alt en del uromomenter.
Skrevet af Michael Bergmann10/08/2011, kl. 08:42

AB kan nemt komme i nedrykningsfare!!!

AB holdet leverede en rædselspræstation imod et solidt Avedøre mandskab og kun på grund af en yderst gavmild dommer og en kæmpe portion held kom man videre i turneringen! AB præsterede over 120 minutter at spille sig til en kæmpe chance, som Henningsen burde have scoret på og det er svært at se hvorledes holdet skal overleve i 1.division med et spilleniveau som man leverede imod Avedøre! Man må bede til de højere magter om at det er gået op for Kurland at holdet skal op i et helt andet gear når det gælder Blokhus på søndag!
Skrevet af Morten Brandt Hansen10/08/2011, kl. 10:57
Skriv en kommentar

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

  • Monopolet
  • Carlsberg
  • EasyFlow A/S
  • Eventcom
  • Betsafe Liga