Skive IK - Akademisk Boldklub
Betsafe Liga
20/05-2012 kl. 15:00
Facebook rss feed

AB videre i Ekstra Bladet Cup

2008-08-13

AB havde 7 ændringer i startopstillingen til aftenens kamp i Ekstra Bladet Cup mod Køge. Casper Andersen, Glenn Darlie og Henrik Lyngsø Olsen tog plads på udskiftningsbænken, mens Poul Hübertz, Andreas Sørensen, Kenni Olsen og Kenneth Bjergsted var helt udenfor. Nye i startopstillingen var Anders Theilgaard, Oliver Lund, Thomas Jari Jørgensen, Mads Villadsen, Niclas Rønne, Christian Høgni og David Boysen (billed).

Kampen var kun 3 minutter gammel, da debutanten Anders Theilgaard headede et indadskruet hjørnespark fra Thomas Jari Jørgensen i mål, og kort efter var David Boysen helt fri, men sparkede lige på Køges målmand Jakub Droppa.

AB var hurtigere på bolden og kombinerede godt. Martin Heinze lagde bolden ind til David Boysen, der lagde den til rette for Niklas Rønne, der dog skød lige over mål.

Christian Høgni Jacobsen vendte godt rundt i feltet på David Boysen flade indlæg, men skød lige på Droppa.

Anfører Klaus Lykke var igen placeret i midterforsvaret og brød adskillige gange Køges angreb og fik startet kontraangreb, der ledte tankerne hen på legendariske René Henriksen. - dog lidt mere fysisk betonet!

Kort før pausen blev det 2-0 til AB, da Mads Villadsen vandt en nærkamp, og efter et enkelt træk fandt han unge David Boysen, der tæt under mål kunne score sit første mål for ABs bedste mandskab - men ikke det sidste!

Kort efter pausen fik Køge reduceret til 1-2, da Arman Mahakovic fik overlistet Jens Waltorp Sørensen i det korte hjørne.

Ynglingespilleren David Boysen var dog ikke færdig denne august aften. Perfekt headede han Martin Heinzes frispark i en blød bue over Droppa og AB var i front 3-1.

Midtvejs i halvlegen var først Henrik Lyngsø Olsen tæt på da han kombinerede sig igennem med Niclas Rønne og Klaus Lykke skød lige forbi efter et hjørnespark.

7 minutter før tid fik AB tilkendt straffespark, da David Boysen efter en fiks hælfinte blev nedlagt og Henrik Lyngsø Olsen kunne sikkert score til 4-1.

Efterhånden som kampen skred frem var gæsternes besøg foran Jens Waltorp Sørensen ikke mange og ABs sejr var fuldt fortjent.

I overtiden blev det 5-1, da Glenn Darlie uselvisk fandt Henrik Lyngsø Olsen, der med sit andet mål kunne sætte et flot punktum for pokalkampen.

Næste runde i pokalturneringen er lør./søndag d. 23./24. august.

ABs hold: Jens Waltorp Sørensen, Anders Theilgaard, Klaus Lykke (anf.), Oliver Lund, Thomas Jari Jørgensen, Mads Villadsen (63. Henrik Lyngsø Olsen), Rasmus Nielsen (82. min. Casper Andersen), Niclas Rønne, Martin Heinze (63. Glenn Darlie), Christian Høgni Jacobsen og David Boysen.

Mål: 3. min. 1-0 Anders Theilgaard, 36. min. 2-0 David Boysen, 47. min. 2-1, 53. min. 3-1 David Boysen, 84. min. 4-1 Henrik Lyngsø Olsen (straffespark), 90.min. 5-1 Henrik Lyngsø Olsen

Advarsler: Christian Høgni Jacobsen, AB samt Martin Stausholm og Arman Mehakovic, Køge

Bedste ABer kåret af ABs fanklub AB Forever: David Boysen

Tilskuere: 441

ABs næste kamp: søndag d. 17. august kl. 15.00 mod Lolland Falster Alliancen på Gladsaxe Stadion.


Endnu ingen kommentarer til "AB videre i Ekstra Bladet Cup"
Skriv en kommentar

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

  • Monopolet
  • Carlsberg
  • EasyFlow A/S
  • Eventcom
  • Betsafe Liga