Skive IK - Akademisk Boldklub
Betsafe Liga
20/05-2012 kl. 15:00
Facebook rss feed

AB vandt fortjent over Halmstad

2009-02-14

Lørdag kl. 13.00 fløjtede dommeren kampen igang, mellem Halmstad og AB. Det blev en flot og velfortjent sejr over det svenske hold på 2-1.

Kampen startede i et højt tempo, hvor både Halmstad og AB kombinerede godt, og begge hold udnyttede den brede kunstgræsbane på Sennarps Idrætsplads i Halmstad. Inden for de første 10. minutter var der gode chancer i begge ender, og bolden krydsede da også målstregen to gange. Først var det Casper Andersen der sparkede den ind i den ene ende, og lidt efter var det Anselmo fra Halmstad der gjorde ham kunsten efter i den anden ende. Der blev dog, korrekt, dømt offside i begge tilfælde.

AB bragte sig foran 1-0 i det 15. minut. Kenneth Bjergsted fandt med et flot indlæg en umarkeret Klaus Lykke, der via den bagerste stolpe scorede på et flot hovedstød. De næste ti mitutter var AB spilstyrende, og kom i det 24. minut igen tæt på, da et flot indlæg fra Casper Henningsen fandt Klaus Lykke, der var tæt på sin anden scoring.

I det 30. minut var det Halmstads tur, da de flot kombinerede sig igennem. Anselmo kom alene med målmand Jens Waltorp, der med en klasse redning vandt duellen.

I det 35. minut var det igen AB der vidste klasse i angrebsspillet, og et flot indlæg fra Casper Henningsen fandt Poul Hübertz, der blev skubbet i ryggen. Hübertz skulle uden tvivl have været tildelt et klart straffespark, men det mente dommeren ikke. AB kunne gå til pausen foran 1-0.

Fra 2. halvlegs start pressede AB igen på, men det var Halmstad der fik en gylden chance, da de blev tildelt et frispark på kanten af feltet efter 47. minutter. Chancen blev dog misbrugt, og i stedet kom AB foran 2-0 i det 50. minut. Et indlæg fra Martin Heinze mod Poul Hübertz blev rettet af, og endte hos Simon Bræmer der sikkert sendte bolden i nettet.

I det 61. minut kom AB igen frem til en stor chance, da Casper Andersen slog en fantastisk aflevering fra kanten af eget felt, og fandt Klaus Lykke som kom alene med Halmstads målmand, men denne gang var det Halmstads målmand der vandt duellen. 

I det 67. minut var den så gal igen, da Simon Bræmer blev nedlagt i Halmstads felt, men heller ikke denne gang blev der fløjtet for straffe.

Halmstad reducerede i det 71. minut, da de scorede til 1-2 på mål af Anselmo, som flere gange i kampen vidste sin farlighed. Men tættere på kom de ikke, da AB sikkert kørte sejren hjem i de sidste tyve minutter.

ABs 1. hold spillede en god kamp, og har grund til at være meget tilfredse med indsatsen. Der blev kæmpet godt over hele banen i de 90. minuttter, og det var en opløftende kamp at følge, på en kold men flot solskindsdag.

Cheftræner, Flemming Christensen, havde følgende kommentar efter kampen: "Vi spiller en god kamp i dag, og jeg er meget tilfreds med holdindsatsen mod et godt svensk hold. Vi udnytter banens brede, og kommer godt til baglinien, hvilket gør os farlige."

ABs hold:
Jens Waltorp - Kenneth Bjergsted, Mathias Tauber, Casper Andersen, Morten Juul Hansen - Martin Heinze, Klaus Lykke, Rasmus Nielsen, Casper Henningsen - Poul Hübertz, Simon Bræmer.

Mål:
15. min: 0-1, Klaus Lykke, AB
50. min: 0-2, Simon Bræmer, AB
71. min: 1-2, Anselmo, Halmstad

Udskiftninger:
45. min: Morten Juul Hansen ud, Oliver Lund ind.
45. min: Casper Henningsen ud, Peter Benjaminsen ind.
61. min: Poul Hübertz ud, Christian Høgni ind.
69. min: Martin Heinze ud, Casper Henningsen ind (igen).
75. min: Klaus Lykke ud, Thomas Jari ind.

Ikke benyttet:
Henrik Strøbæk (målmand)

Næste kamp:
Lørdag d. 21/2 kl. 11.00 mod OB, på kunstgræsbanen ved Gladsaxe Stadion.

(billede af Rasmus Nielsen, som spillede en rigtig god kamp)


Endnu ingen kommentarer til "AB vandt fortjent over Halmstad"
Skriv en kommentar

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

  • Monopolet
  • Carlsberg
  • EasyFlow A/S
  • Eventcom
  • Betsafe Liga