2009-02-07
ABs 1. hold spillede i dag, deres 3. træningskamp inden forårssæsonen. Det blev til en overbevisende 5-1 sejr over FC Fyn, der til dagligt spiller i 2. division Vest. FC Fyn overvintrer på en andenplads, og er en stærk oprykningskandidat til 1. division.
Kampens store oplevelse blev Simon Bræmer (billedet), der med 4 mål virkelig fik vidst sin målfarlighed. Thomas Asmussen kom også på tavlen for anden kamp i træk.
Der var rosende ord fra cheftræner Flemming Christensen om hele holdet, men specielt Simon Bræmer og den nyoprykkede ynglingespiller, Nicolai Jørgensen, der kom ind fra bænken, blev fremhævet. Nicolai Jørgensen viste, at han kan være med på dette niveau, trods sin unge alder.
Det var aldrig tvivl om resultatet, da AB styrede kampen hele vejen igennem, og ikke gav de store chancer væk.
Pause/Slut:
2-0 / 5-1
ABs hold:
Jens Waltorp - Thomas Jari, Casper Andersen, Oliver Lund, Kenneth Bjergsted - Peter Benjaminsen, Mathias Tauber, Thomas Asmussen, Casper Henningsen - Christian Høgni - Simon Bræmer,
Bænken:
Henrik Strøbæk, Rasmus Nielsen, Klaus Lykke, Nicolai Jørgensen, Martin Heinze og David Boysen (alle blev benyttet).
ABs næste kamp:
Halmstad - AB, lørdag d. 14/2 kl. 13.00