2009-09-23
AB tog imod naboerne fra FC Nordsjælland i 3. runde af Ekstra Bladet Cup onsdag aften på Gladsaxe Stadion.
5 ændringer
Flemming Christensen og Michael Schäfer havde valgt 5 ændringer i forhold til søndagens 4-2 sejr over Hvidovre.
Simon Bræmer og Carsten Fredgaard blev sparet helt, mens Casper Henningsen, Rasmus Nielsen og Nick Christensen tog plads på udskiftningsbænken.
Det betød, at Nicolai Jørgensen og Peter Benjaminsen var nye på kanterne, Jesper Håkansson og David Boysen kom ind på en 3 mands central midtbane sammen med anfører Klaus Lykke, mens Andreas Granskov Hansen blev sendt alene helt i front.
Kampen startede meget lige og begge hold havde svært ved at få kombinationerne til at sidde rigtigt.
Efterhånden begyndte gæsterne at sidde på spillet og fik med hurtige kombinationer splittet ABs forsvar.
Søren Christensen var fri, men Jens Waltorp Sørensen fik flot reddet og senere var Bejram Fetai igennem, men valgte at aflevere til Rawez Lawan, hvor Casper Andersen og Waltorp fik reddet i fællesskab.
FC Nordsjælland kom foran 1-0, da Fetai blev nedlagt af Peter Benjaminsen og så valgte dommer Kenn Hansen at dømme straffe, og den tidligere AB er Nicolai Stokholm scorede sikkert.
Men ABerne var stadig med og Andreas Granskov Hansen headede flot Jesper Håkansson fri, men han skød lige ved siden af, og senere lagde Peter Benjaminsen et fremragende indlæg ind til Casper Andersen, men hans hovedstød strøg tæt forbi.
Jo pokalkampen levede stadig.
Men så valgte FC Nordsjælland at sende to projektiler afsted og så stod det 3-0, og da de kort efter nemt spillede sig igennem og bragte sig foran 4-0, var det hele afgjort.
Pierre Bengtsson scorede fladt fra 30 meter, Nicolai Stokholm sendte den op i målhjørnet og Lawan afsluttede et godt angreb, hvor ABs forsvar blev spillet tyndt.
Pausen blev brugt til to AB udskiftninger, og AB spillerne var vel blevet enige om, at det ikke skulle blive et stort nederlag og de viste god moral.
Indskiftede Thomas Asmussen sendte et langskud afsted som Novakovic fik sendt i spil igen, og da Nicolai Jørgensen (billedet) kort efter gik ind i banen og fyrede af med højre benet, var han chanceløs og det stod 1-4.
Tempoet faldt som kampen skred frem, og der var chancer i begge ender, men sejren til FC Nordsjælland var aldrig i fare, og den var fuld fortjent.
AB kan nu koncentrere sig 100 % om 1. division, hvor Viborg kommer på besøg på søndag.
ABs hold:
Jens Waltorp Sørensen, Kenneth Bjergsted, Mathias Tauber, Casper Andersen, Andreas Sørensen (46. Oliver Lund), Nicolai Jørgensen, Klaus Lykke (anf.) (46. Thomas Asmussen), Jesper Håkansson, David Boysen (65. Nick Christensen), Peter Benjaminsen og Andreas Granskov Hansen – ikke benyttet: Thomas Seidelin, Rasmus Thelander og Rasmus Nielsen
Mål:
25. min. 0-1 Nicolai Stokholm (straffe)
36. min. 0-2 Pierre Bengtsson
38. min. 0-3 Nicolai Stokholm
40. min. 0-4 Rawez Lawan
54. min. 1-4 Nicolai Jørgensen
Advarsler:
Andreas Sørensen, AB og Philip Rasmussen samt Henrik Kildentoft, FCN
Udvisninger:
ingen
Tilskuere:
1254
Bedste ABer kåret af AB Forever:
Nicolai Jørgensen
Dommer:
Kenn Hansen
Linjedommere:
Derya Oguz og Christian Brixen
ABs næste kamp:
søndag d. 27. september kl. 13.45 mod Viborg på Gladsaxe Stadion