Skive IK - Akademisk Boldklub
Betsafe Liga
20/05-2012 kl. 15:00
Facebook rss feed

AB ude af Ekstra Bladet Cup

2010-08-10

Der var debut til målmand Martin Pedersen og Daniel 'Elly' Pedersen i startopstillingen og senere fik også Thomas Juel-Nielsen sin AB debut, da han kom på banen i de sidste 23 minutter af tirsdagens pokalbrag i Helsingør.

Midtvejs i 2. halvleg kom AB foran 3-1 og alt lå til yderligere avancement, men så knækkede AB fuldstændig sammen og Elite 3000 kunne på vilje og kampgejst vende slaget og vinde 4-3.

AB kom foran 1-0 efter et godt gennemspilet angreb hvor David Boysen sendte Casper Henningsen afsted i højre side. Henningsen fik prikket bolden forbi en forsvarer og sendt den videre til Kim Christensen, der første gang spillede Daniel 'Elly' Pedersen i venstre side. 'Elly' svigtede ikke, og via stolpen bragte han AB i front.

AB spillede en god 1. halvleg og fik flot flyttet spillet rundt og værterne fik lov til at løbe meget.

Thomas Asmussen fandt glimrende Casper Henningsen og i to forsøg fik han bragt AB på 2-0, men kort efter lavede Rasmus Thelander et lidt kluntet straffespark lige inde i feltet, men helt ude i den ene side og spændingen var tilbage, selvom ABs debuterende målmand Martin Pedersen var meget tæt på at redde.

Fra 2. halvlegs start sad man og ventede på det mål til AB, som med stor sandsynlighed ville afgøre kampen og det kom!

En af ABs bedste Daniel 'Elly' Pedersen (billedet) klappede til bolden udenfor straffesparksfeltet og bolden strøg i mål tæt op af den ene stolpe. Et flot mål!

Men føringen holdt kun et øjeblik, så stod det 2-3 selvom Martin Pedersen havde reddet i to forsøg.

Så kom AB under pres og forsvaret så ikke for godt ud ved Elite 3000s sidste to scoringer, som begge kom efter opspil i ABs højre side og efterfølgende indlæg.

I overtiden fik Peter Benjaminsen udlignet på hovedstød, men linjedommeren vurderede at bolden havde været ude inden Benjamin Lee fik lagt bolden ind til Benjaminsen.

Kendelsen fra linjedommeren var bestemt ikke i orden, da bolden klart lå på linjen og ABs spillere var selvsagt ikke tilfredse med afgørelsen. Iøvrigt havde samme linjedommer glemt at afsnit i lovteksten, da han i 1. halvleg præsterede at vinke en spiller offside efter et indkast!

AB er dermed ude af Ekstra Bladet Cup og kan nu koncentrere sig om 1. division, hvor holdet søndag tager imod Hvidovre på Gladsaxe Stadion.

ABs hold: Martin Pedersen, Kenneth Bjergsted, Rasmus Thelander, Klaus Lykke (anf.), Mads Brandis, (67. Thomas Juel-Nielsen) Rasmus Nielsen, Thomas Asmussen (61. Peter Benjaminsen), David Boysen, Daniel 'Elly' Pedersen, Kim Christensen og Casper Henningsen (63. Benjamin Lee)

Mål: 13. min. 0-1 Daniel 'Elly' Pedersen, 18. min. 0-2 Casper Hennnigsen, 25. min. 1-2 (straffe), 68. min. 1-3 Daniel 'Elly' Pedersen, 69. min. 2-3, 76. min. 3-3, 85. min. 4-3

Advarsler: Casper Henningsen, Rasmus Nielsen, David Boysen og Peter Benjaminsen, AB - én til Elite 3000

Tilskuere: 386 - rigtig mange fra AB

ABs næste kamp: søndag d. 15. august kl. 15.00 mod Hvidovre på Gladsaxe Stadion.


4 kommentarer til "AB ude af Ekstra Bladet Cup"

Unødvendigt nederlag!

Det blev desværre afgørende at K. Kurland valgte at spare erfarne spillere som Waltorp, N.Christensen og Benjaminsen. Det må konstateres at holdet ikke var i stand til at besejre et oprykkerhold fra Danmarksserien og at AB nok ikke er så stærke, som den uerfarne træner måske tror på baggrund af den fine sejr imod Hobro!
Skrevet af Morten Brandt Hansen10/08/2010, kl. 21:48

Spændende Kampe i 1.div

Vil da også hellere have nogen gode kampe og se AB ligge nr. 1 i 1.div i stedet for at skulle ligge og kæmpe og 3-4 pladsen og så nå lidt længere i EB cup
Skrevet af Kasper Herold11/08/2010, kl. 14:34

...

Er enig med Kasper. Hellere koncentrere sig om ligaen end at komme langt i pokalen, og kæmpe for overlevelse.
AB har gang i et kæmpe og spændende projekt, og vi skal give det tid.
AB Forever
Skrevet af Ann-Marie12/08/2010, kl. 08:42

JA........

........ der er ingen grund til bekymring ;) jeg har spolet filmen frem til Juli 2011 og stillingen er ;

HOLD K V U T Point
-----------------------------------------------------------------
AGF 30 19 7 4 64
AB 30 18 6 6 60
Vejle 30 16 6 8 54
Skrevet af per jensen12/08/2010, kl. 14:28
Skriv en kommentar

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

  • Monopolet
  • Carlsberg
  • EasyFlow A/S
  • Eventcom
  • Betsafe Liga