2008-10-30
Akademikerne var onsdag aften på besøg på Holbæk Stadion, hvor Nordvest FC tog imod. Det gjaldt videre avancement til 5. runde i landspokalturneringen Ekstra Bladet Cup.
Og det var Nordvest FC der trak det længste strå, og samlet vandt kampen med 5-3.
Tidman
Vi skulle helt hen til dommer Anders Hermansens tillægstid før det første mål kom. Det var Poul Hübertz, som bragte AB foran 0-1. Nordvest formåede dog at udligne den føring, da Rasmus Lundberg efter en dødboldssituation, kunne sende kampen i forlænget spilletid.
Forud i kampen var gået flere situationer hvor ABs målmand Ola Tidman, måtte redde AB fra at komme bagud i kampen.
Målløst i forlænget
I den forlængede spilletid formåede ingen af holdene at score, og kampen skulle derfor afgøres på straffespark. Og her var Nordvest skarpest.
For AB var det først Martin Heinze der brændte. Klaus Lykke og Andreas Sørensen scorede mens Thomas Jari til sidst brændte.
AB er færdige i Ekstra Bladet Cup for i år, mens Nordvest FC er videre til 5. runde.
Ekstra Bladet Cup 4. spillerunde, onsdag den 29. oktober:
Nordvest FC - AB 5-3 (0-0). Efter forlænget spilletid og straffespark.
Mål: 0-1 Poul Hübertz (90), 1-1 Rasmus Lundberg (90)
AB: Ola Tidman, Andreas Sørensen, Mathias Tauber, Thomas Jari, Kenneth Bjergsted, Martin Heinze, Klaus Lykke, Christian Høgni, Glenn Darlie (46: Rasmus Nielsen), Poul Hübertz, Henrik Lyngsø Olsen (46: David Boysen)
Ikke benyttet: Thomas Asmussen og Henrik Strøbæk
Udvisning: Niklas Jørgensen, Nordvest (53)
Dommer: Anders Hermansen
Liniedommere: Bill Rene Hansen og David Vang Andersen