Skive IK - Akademisk Boldklub
Betsafe Liga
20/05-2012 kl. 15:00
Facebook rss feed

AB søger ny sælger

2008-10-23 AB er på vej mod SAS Ligaen, vil du med?


I AB er målsætningen klar – vi skal spille i SAS Ligaen i 2010, og i den forbindelse er vi ude efter en forstærkning. Vores medarbejdere har nemlig utroligt travlt med at sælge sponsorater og events til virksomheder og søger derfor en ny holdkammerat til salgsafdelingen, så vi kan følge med efterspørgslen. At være ansat i AB er meget mere end blot et arbejde. Vi går alle målrettet efter at opnå klubbens visioner og løber alle gerne de ekstra meter det kræves, så alle forretningsområder når sine mål.

Stillingen
Med fast base i administrationen på Gladsaxe Stadion vil dine primære arbejdsopgaver være nysalg af events og sponsorater til det danske erhvervsliv samt pleje og genforhandling af eksisterende kunder og samarbejdspartnere.
Sideløbende med salg af events og sponsorpakker er netværk en vigtig del af AB. Du vil derfor blive et vigtigt bindeled mellem sponsorer, samarbejdspartnere og deres samhandel. Du vil endvidere blive en aktiv del af ABs ugentlige netværksmøder, og der igennem skabe forretningsmuligheder til AB samt ABs sponsorer.
 
Kvalifikationer
Din teoretiske baggrund er ikke afgørende, men vi ser gerne at du har erfaring med en eller flere af følgende:
- Mødebooking
- Mødeafholdelse
- B2B salg.
Via dit store engagement og din vedholdenhed sikrer du dig at du når dine mål, som på forhånd er fastsat mellem dig og AB.

Dine egenskaber
Du er udadvendt og har en tillidvækkende personlighed der kan skabe de rigtige kontakter og resultater på tværs af alle niveauer og kulturer. Som person er du relations- og kontaktskabende samt initiativrig. Din arbejdsform er kendetegnet ved selvstændighed, energi og drive, og du trives med en varierende hverdag. Du har gode samarbejdsevner og en målrettet attitude.

Du tilbydes
At blive en del af ABs unge og dynamiske administration på 9 ansatte, i en virksomhed der tænker stort, og giver plads til den enkeltes udvikling. Du tilbydes et job i en traditionsrig fodboldklub med målbare ambitioner og visioner samt gode udviklings- og karrieremuligheder for den rette kandidat.

Ansøgning
Send venligst din ansøgning til ABs adm. direktør Ronny Saul på e-mail: rs@ab-fodbold.dk eller pr. post til: AB A/S, Gladsaxevej 200, 2860 Søborg (Mrk. Salgskonsulent).
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte os på telefon 39 69 23 45.


Endnu ingen kommentarer til "AB søger ny sælger"
Skriv en kommentar

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

  • Monopolet
  • Carlsberg
  • EasyFlow A/S
  • Eventcom
  • Betsafe Liga