2008-10-14
29-årige Ola Tidman har efter et vellykket træningsophold skrevet under på en kontrakt med AB. Dermed vender den svenske målmand tilbage til dansk fodbold, hvor han tidligere har spillet for FC Midtjylland.
Senest har Tidman spillet for Derry City i Irland.
- Der kommer mange vigtige kampe lige i træk, og vi har følt at det er vigtigt med konkurrence blandt vores målmænd fortsat er høj i dagligdagen. Det ser jo desværre ud til at Jens Waltorp er ude af billedet resten af efteråret, forklarer ABs direktør Ronny Saul.
Det var i hjemmekampen mod FC Roskilde at ABs Jens Waltorp blev tacklet hårdt bagfra og fik skadet sit knæ så meget, at det højst sandsynligt ikke bliver til flere kampe for den langhårede målmand, her i efteråret.
Ola Tidman har mulighed for AB debut allerede på søndag, når AB møder Herfølge på udebane.
Velkommen til!