2008-10-29
ABs bedste hold spiller onsdag aften klokken 19.00 på Holbæk Stadion mod Nordvest FC. Vinderen af kampen går videre til 5. runde, altså kvartfinalen, i landspokalturneringen Ekstra Bladet Cup.
Slog SønderjyskE
Nordvest FC vandt i seneste pokalrunde over SønderjyskE fra SAS Ligaen. Hjemme på Holbæk Stadion endte det 1-0 til Nordvest på et mål af Fazil Keskin.
Til dagligt spiller hjemmeholdet i Danmarksseriens pulje 2. Her ligger de efter 11 kampe på en delt 4.-plads - 5 point efter topholdet Næstved.
Kampen spilles på Holbæk Stadion og fløjtes i gang onsdag aften klokken 19.00 af dommer Anders Hermansen. Linjedommere i kampen er Bill Rene Hansen og David Vang Andersen.