Skive IK - Akademisk Boldklub
Betsafe Liga
20/05-2012 kl. 15:00
Facebook rss feed

AB indkalder til generalforsamling

2009-05-19

Kære Aktionær,

Jeg skal hermed venligst indkalde dig til ordinær generalforsamling i AB A/S, der afholdes

torsdag den 28. maj 2009, kl. 09:00, i Sponsorloungen på Gladsaxe Stadion, Gladsaxevej 200, 2860 Søborg.

På den ordinære generalforsamling skal selskabets aktionærer samtidig tage stilling til et forslag fra bestyrelsen om at hæve selskabets aktiekapital med [minimum kr. 5.000.000 og maksimalt kr. 20.000.000.] Ordlyden af det fulde forslag, som skal behandles under punkt V, vedlægges på særskilt dokument.

I forbindelse med forslaget til forhøjelse af aktiekapitalen vedlægges endvidere udkast til tegningsliste til brug for aktietegningen, hvor alle forhold omkring de nye aktier samtidig er beskrevet. Selve proceduren for tegning af aktier fremgår således også af tegningslisten.

I overensstemmelse med selskabets vedtægter foreligger følgende dagsorden:

Bestyrelsens beretning om Selskabets virksomhed.

Forelæggelse af årsrapport samt revisionspåtegning og beslutning om godkendelse af års­rapporten.

Beslutning om anvendelse af årets overskud, herunder fastsættelse af udbyttets størrelse eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport.

Meddelelse af decharge for bestyrelse og direktion.

Bestyrelsens forslag til kapitalforhøjelse (Se særskilt medfølgende dokument)

Valg af medlemmer til bestyrelsen.

Valg af revisorer.

Eventuelt.

Ifølge vedtægternes § 8 skal forslag fra aktionærerne til behandling på den ordinære generalforsamling være indgivet til selskabet senest 2 måneder efter regnskabsårets udløb. Der er ikke fremkommet sådanne forslag.

Jeg vedlægger et eksemplar af selskabets årsrapport 2008 til behandling under dagsordenens punkt II, III og IV.

Bestyrelsen foreslår genvalg af Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab som selskabets revisor.  

Ifølge vedtægternes § 7, 3. afsnit vil dagsorden og de fuldstændige forslag samt årsrapport med revisionspåtegning tillige være fremlagt på selskabets kontor til eftersyn for aktionærerne senest otte dage før generalforsamlingen.

Jeg ser frem til at se dig på den ordinære generalforsamling.   

Med venlig hilsen

Jens Hjortskov
Formand


Endnu ingen kommentarer til "AB indkalder til generalforsamling"
Skriv en kommentar

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

  • Monopolet
  • Carlsberg
  • EasyFlow A/S
  • Eventcom
  • Betsafe Liga