2011-01-05
AB har valgt at forlænge aftalen med offensiv spilleren Daniel 'Elly' Pedersen, der kom til AB i sommerpausen sidste år fra HIK.
- Vi er glade for at aftalen er klar, udtaler ABs sportschef John Møller. Elly har gjort det godt i efteråret og vi er sikre på, at der er meget mere i ham. Han er meget talentfuld og vi er sikre på, at hans talent vil kunne blomstre fuldt op i vores træningsmiljø.
Elly opnåede 12 kampe i efteråret på ABs bedste hold og scorede to gange i pokalkampen mod Elite 3000 Helsingør.
Samtidig har AB valgt ikke at forlænge aftalen med midtbanespilleren Peter Benjaminsen, som efter flere perioder i klubben står noteret for 91 kampe og 10 mål.
Vi takker naturligvis Peter Benjaminsen for hans altid store og seriøse arbejdsindsats for klubben og ønsker ham al mulig held og lykke i fremtiden.
ABs cheftræner Kasper Kurland har sine spillere til den første træning mandag d. 10. januar.