2011-08-22
Akademisk Boldklubs unge hold i Reserveligaen gjorde en glimrende figur, da de i mandagens opgør mod Brøndby på udebane fortjent fik 2-2.
Hjemmeholdet lagde godt ud og fik presset AB langt tilbage på banen, men ABs målmand Lucas Ivik fra U/17 holdet, stod en brandkamp og havde mange store redninger.
AB kom foran 1-0, da Muamet Asanovski efter en omstilling flot fandt Gunnar Zachariasen i et hurtigt ryk, der sikkert udnyttede muligheden alene med målmanden og AB kunne gå til pause foran 1-0.
AB måtte i over 40 minutter spille med 10 mand, da Muamet Asanovski måtte tage imod to gule kort, men alligevel formåede ABerne at bide fra sig.
Gunnar Zachariasen var tæt på sin anden scoring, men blev meget hårdt bortdømt på en offside og så kunne Brøndby udligne til 1-1 kort efter.
Indskiftede Aleksander Eriksen fra U/17 holdet gjorde det godt og fik fremtvunget et straffespark, som Thommas Asmussen desværre sendte lige på Brøndby målmanden, men unge Eriksen var ikke færdig, og da Thomas Asmussen gik til baglinjen, kom Eriksen først og så var AB i front 2-1.
Dybt inde i overtiden fik Brøndby udlignet til 2-2, men en flot indsats af et godt spillende AB hold.
Der var et glædeligt gensyn med Nicoali Melchiorsen, der fik de første 45 minutter, så det lover godt for den rutinerede midtbanespiller.
ABs startopstilling: Lucas Ivik (U/17), Jakob Nielsen, Oliver Hansen, Oliver Lund, Saleem Nanji (U/19), Nicolai Melchiorsen, Thomas Asmussen, Gunnar Zachariasen, Casper Offenberg, Benjamin Lee samt Muamet Asanovski, mens der også blev spilletid til: Frederik Weibel, Simon Okosun (U/19), Freebody Appiah (U/19), Kasper Rice (U/19) samt Aleksander Eriksen (U/17).