Frivillige

For Akademisk Boldklub Gladsaxe er de frivilliges arbejdskraft uvurderlig for vores kampafvikling. Vi ønsker at yde vores tilskuere til hjemmekampene en service, der er helt i top, og her spiller de frivillige en vigtig rolle i forhold til at sikre gode rammer for førsteholdets kampe på Gladsaxe Stadion. I AB sætter vi derfor stor pris på vores frivillige og den indsats, de yder.

Bliv frivillig i AB
Mange frivillige yder allerede en kæmpestor indsats i forbindelse med afviklingen af vores hjemmekampe, men vi har altid brug for flere gode folk, som har lyst til at yde en frivillig indsats, og som vil være med til at gøre en forskel i et unikt fællesskab.

Kunne du tænke dig at blive en del af AB, kan vi skræddersy opgaverne lige efter dine ønsker og kvalifikationer. Derudover får man som frivillig i AB:

- 2 gratis årlige frivilligfester
- Mulighed for at blive en del af et stærkt fællesskab
- Sjove og spændende oplevelser på Gladsaxe Stadion (inkl. øl/sodavand og pølser efter kampen)
- Rabat på merchandise
- Billetter til hjemmekampe
- Indflydelse og ansvar for eget arbejdsområde
- Mulighed for relevante faglige kurser
- Praktisk erfaring til CV'et
- Hjælp til udarbejdelse af CV
- En god reference
- Hjælp med at åbne døre til virksomheder

Se her hvad Constantin synes om at være frivillig i AB!

Kontakt
Vil du være med til at gøre stadion-oplevelsen på Gladsaxe Stadion endnu bedre og samtidig være en del af et unikt fællesskab, så tøv ikke med at kontakte os! Send evt. et par ord om dig selv, og lad os sammen finde ud af, hvordan du bedst bliver en del af fællesskabet i AB!

Yderligere oplysninger om at være frivillig i AB kan fås ved henvendelse til Peter Rasmussen på tlf.: 39 69 23 45.