AB Forever

AB Forever blev principielt set startet som en form for græsrodsbevægelse i foråret 1993. Et par ungdomstrænere havde stigende frustrationer over at ABs ungdomsspillere ikke kom på Stadion om søndagen og støttede klubbens 1.hold. Derfor satte disse trænere sig sammen for at finde ud af, hvorfor de unge mennesker ikke valgte at støtte op om AB der på dette tidspunkt lå i 2.division, og faktisk spillede underholdende fodbold.

En af årsagerne var at der var for langt mellem ungdom og senior, og de unge mennesker følte ingen relationer til klubbens første hold. Derfor startede disse ungdomstrænere en fanklub under navnet Boogies Venner, som var en direkte hyldest til ABs daværende topscorer Finn Buchardt, som igennem mange scoringer i det lille felt havde vendt truende nederlag til sejre.

I dag kan du finde fanklubben på sektion E under kampene på Gladsaxe Stadion, hvor de er med til at skabe en god stemning.

AB Forever støtter førsteholdet i tykt og tyndt, og er med til at skabe et godt sammenhold omkring det at holde med akademikerne.

Som medlem af AB Forever får du:
- 10 % rabat på køb af merchandise ved køb på min. 100 kr. i AB Shoppen
- 10 % rabat på sæsonkort til ABs kampe
- Én gratis kamp pr. halvsæson
- Billigere øl på stadion både før, under og efter kampen
- Billigere busture
- Medlemsblade
- Mulighed for deltagelse i forskellige arrangementer med AB Forever og AB A/S

AB Forever er med til at skabe en fantastisk stemning på Gladsaxe Stadion og et stort fan-fællesskab. Vi opfordrer alle med et grønt hjerte til at melde sig ind i fanklubben, som du kan læse mere om på deres hjemmeside: www.abforever.dk

Du kan ligeledes følge AB Forever på deres facebookside her