Danske Bank
Ydelser og kunder
I alt betjener Danske Bank 2,2 mio. privatkunder og en væsentlig del af erhvervs-livet og de offentlige og institutionelle virksomheder i Danmark. Blandt vores ydelser er ind- og udlån, investering og formuepleje, leasing, aktier og obligationer, valutahandel, realkredit, pension og forsikring.
Tilgængelighed
Danske Bank er Danmarks største bank med 394 afdelinger, ni finanscentre, seks landbrugscentre og 1000 hæveautomater fordelt bredt over hele landet fra Neksø til Skagen. Derudover har vores kunder adgang til 24 timers telefonisk betjening, ligesom kunderne via vores online-løsninger som eksempelvis Danske Netbank kan få overblik over deres økonomi 24 timer i døgnet - 365 dage om året.
Medarbejdere
Danske Bank beskæftiger ca. 6.000 medarbejdere i Danmark. Vores veluddannede og professionelle medarbejderstab tilbyder vores kunder en individuel betjening, der er tilpasset kundernes ønsker og behov. Vi er drevet af vores vision ”Nummer et. Punktum” og mission ”Den bedste, lokale, finansielle partner”.
Udvikling
Danske Bank-koncernen udbygger løbende sine forretnings-aktiviteter i takt med de forretningsmæssige muligheder, og når der kan opnås en tilfredsstillende rentabilitet. I kraft af sin betydelige kapitalstyrke kan koncernen gennemføre udbygninger i forretnings-omfanget, samtidig med at de bestående aktiviteter tilpasses den skærpede konkurrence.
Økonomi
I 2007 havde Danske Bank et resultat før skat på 7,9 mia. kr. – hvilket svarer til knap 41 procent af Danske Bank-koncernens samlede resultat før skat.