Skive IK - Akademisk Boldklub
Betsafe Liga
20/05-2012 kl. 15:00
Facebook rss feed

AB videre i pokalen

Akademisk Boldklub spillede tirsdag i DBUs pokalturnering på udebane mod Danmarksserieholdet Avedøre og det blev et spændende og intenst opgør.

Der var debut i målet til Jakob Haugaard mens de to nye spillere Azad Corlu (lejet i Brøndby) samt Marc Dal Hende (tidligere FCK og Viborg) også fik deres første kamp i AB trøjen. Tillykke til alle tre!

Det var en meget lige start, hvor AB dog havde svært ved at finde deres spil og Avedøre var da også tættest på med et stolpeskud efter 13 minutter.

AB kom foran 1-0, da anfører Klaus Lykke i to forsøg fik bolden over stregen efter et hjørnespark fra Azad Corlu, men kort efter fik Avedøre udlignet efter lidt tøvende AB forsvarsspil.

Benjamin Lee og Azad Corlu havde begge gode forsøg, som dog blev vinket offside og Casper Henningsen følte sig snydt for et straffespark, men uafgjort ved pausen.

Hjemmeholdet testede endnu engang AB stolpen efter pausen, men det var AB som sad på kampen, men havde svært ved, at få den sidste aflevering til at sidde i skabet.

Casper Henningsen kom fri, men lige på Avedøre målmanden og trods stor AB dominans uafgjort og omkamp.

De første 15 minutters omkamp var uden de store chancer og stadig 1-1, men så skete der pludselig noget.

Avedøre kom foran 2-1, men dybt inde i overtiden af omkampen kunne Emil Farver sende Casper Henningsen afsted og han svigtede ikke. 2-2 og klar til straffesparkskonkurrence.

Så viste ABs unge målmand Jakob Haugaard klassen og holdt sikkert to Avedøre forsøg i næverne og så betød det ikke så meget, at Klaus Lykke misbrugte sit forsøg.

AB vandt dermed sammenlagt 6-5, hvor de øvrige målscorere i straffesparkskonkurrencen var Thomas Asmussen, Casper Offenberg, Emil Farver og Casper Andersen (billedet), der med kampens sidste spark afgjorde pokalkampen i ABs favør.

AB er er dermed klar til næste runde i DBUs pokalturnering.

ABs hold: Jakob Haugaard, Mads Brandis, Rasmus Thelander, Casper Andersen, Emil Farver, Klaus Lykke, Thomas Asmussen, Azad Corlu, (110. Thomas Juel-Nielsen), Marc Dal Hende (60. Muamet Asanovski), Benjamin Lee (70. Casper Offenberg) og Casper Henningsen

Mål: 17. min. 0-1 Klaus Lykke, 23. min. 1-1, 113. min. 2-1, 120. min. 2-2 Casper Henningsen

Advarsler: Casper Andersen og Muamet Asanovski, AB og to til Avedøre

Tilskuere: 247

  • Monopolet
  • Carlsberg
  • EasyFlow A/S
  • Eventcom
  • Betsafe Liga