Akademisk Boldklub var stadig uden Lukas Lerager i søndagens kamp mod FC Hjørring, mens Oliver Lund fik chancen fra start som angriber iøvrigt for første gang i sin AB tid.
AB spillede en fantastisk 1. halvleg og burde vel have ført med mindst tre mål, men faktum blev, af FC Hjørring vandt 3-1.
Kampen var ikke mere end to minutter gammel, da ABs forsvar ikke så alt for godt ud og Dennis Ramonn kom fri og kunne udplacere Jakob Haugaard i AB målet.
ABerne fortsatte dog ufortrødent og satte tempo i spillet, som var medvirkende til, at holdet producerede masser af chancer i de første 45 minutter, men gamle Karim Zaza stod fremragende i FC Hjørring målet og holdt ene mand gæsterne inde i kampen
Et lille udpluk af AB chancerne:
12. minut, Oliver Lund header Casper Henningsen til en afslutning i fri postion, men Zaza redder til hjørne.
17. minut, Nicolai Melchiorsen langskud lige på Zaza.
19. minut, Oliver Lund modtager bolden med ryggen mod målet, vender rundt, men lige over.
23. minut, Oliver Lund finder Casper Henningsen, men fodparade af Zaza
25. minut, Emil Farver samler sit eget hjørnespark op og føler bolden mod det lange hjørne, men igen er Zaza vågen
Imellem de mange AB chancer, blev FC Hjørrings angriber Michael Nielsen pludselig spillet fri, men Jacob Haugaard klarede flot, men kunne ikke stille noget op, da FC Hjørring gjorde det til 2-0 efter 27 minutter. Et mål, næsten identisk med det første, hvor bolden lidt for nemt blev spillet igennem ABs forsvarslinje.
ABerne gav dog ikke op, og efter en hurtig omstilling fandt Oliver Lund hurtigt Thomas Asmussen der efter et enkelt træk spillede Casper Henningsen fri, der måtte se Zaza hive en vanvittig fodparade frem.
Men kort efter kom den fortjente AB reducering.
Anfører Klaus Lykke sendte et hjørnespark i venstre side hurtigt ind til Mads Brandis, der efter et enkelt træk sendte bolden op i det fjerne målhjørne. Et flot mål af Brandis.
Kort efter kunne Thomas Asmussen have udlignet, men Zaza refleks reddede og kort før pausen have Marc Dal Hende et drønende langskud tæt forbi.
1-2 ved pausen, men AB burde have lavet langt flere mål end det ene det blev til.
AB kom ud til de sidste 45 minutter, med en forventning om, at det kunne lade sig gøre at vende kampen, men allerede efter to minutter stod det 1-3.
Dennis Ramon sendte et frispark direkte i mål uden chance for Haugaard.
Målet betød nedbøjede AB hoveder og mange misforståelser i spillet efterfølgende.
Efter en flot 1. halvleg kom ABs spil ikke op på samme niveau i de sidste 45 minutter og jyderne kunne uden problemer forsvare sejren hjem, til trods for, at ABs målmand Jakob Haugaard i flere tilfælde var oppe hos sin kollega Karim Zaza, for at lægge yderligere pres på.
AB kom ikke frem til de helt store chancer og nu skal spillerne rejse sig på fredag, når Næstved kommer på besøg.
ABs hold: Jakob Haugaard, Mads Brandis, Rasmus Thelander, Casper Andersen, Emil Farver, Klaus Lykke (anf.), Nicolai Melchiorsen (70. Benjamin Lee), Thomas Asmussen (83. Gunnar Zachariasen), Marc Dal Hende (62. Azad Corlu), Oliver Lund, Casper Henningsen- ikke benyttet: Nicolaj Bjerregaard (målmand), Thomas Juel-Nielsen, Oliver Hansen, Frederik Weibel
Mål: 2. min. 0-1 Dennis Ramonn, 27. min. 0-2 Michael Nielsen, 31. min. 1-2 Mads Brandis
Advarsler: Marc Dal Hende, AB samt Michael Byskov, Karim Zaza og Dennis Ramon, FC Hjørring
Udvisninger: ingen
Dommertrio: Rasmus Møller Bøjer med Morten Christoffersen og Rene Jensen på linjerne
Tilskuere: 621